Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

697 milliarder Novo-kroner er på krigskurs mod Vestas & Co

Novo Fondens formand overvejer at skyde penge i atomkraft. I lodret konflikt med officiel dansk energipolitik.

Anders Heide Mortensen

Dansk energipolitik er drevet af en lille håndfuld virksomheder med kommercielle interesser i havvindmøller, havvindmøller og atter havvindmøller. Den lille håndfuld virksomheder hedder: Vestas, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Ørsted og PensionDanmark. Og det er forbrugerne, der betaler prisen.

Hvis det synspunkt var blevet ventileret af en pensioneret stærkstrømsingeniør eller en krystalhealer med stærke rødder i Danmarks Naturfredningsforening, ville selv Facebook nok trække på skuldrene.

Men synspunktet formuleres af Lars Rebien Sørensen.

Nu gør Lars Rebien op med dansk energipolitiks besættelse af havvindmøller. Han sætter også navne på den håndfuld virksomheder, der sætter retningen for energipolitikken.

Anders Heide Mortensen

Lars Rebien Sørensen er formand for Novo Nordisk Fonden og dens 697 mia. kroner, tidligere topchef for Novo Nordisk A/S, kåret til verdens bedste CEO to år i træk, og så er han medstifter af det netværk, der senere blev til Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne. 

Lars Rebien Sørensen står kort sagt på en solid platform. Novo-topledere lytter man til. Nu gør Lars Rebien op med dansk energipolitiks besættelse af havvindmøller. Han sætter også navne på den håndfuld virksomheder, der sætter retningen for energipolitikken. Og han bebuder, at Novo Nordisk Fonden kan blive investor i atomkraft.

Lars Rebien Sørensen vil give atomkraften en langt mere central rolle i den grønne omstilling ved at satse på mindre, men mere sikre atomkraftanlæg. Og han vil have Danmark til at gå forrest.

Han siger, at han godt ved, hvor kontroversielt forslaget er. Forslaget hældes da også glat ned ad brættet af energiselskabernes brancheorganisation, Green Power Danmark. Det er her, at Danmarks nuværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var administrerende direktør indtil sidste år, mens organisationen stadig hed Dansk Energi.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet synes næppe, at det er morsomt, at formanden for Novo Nordisk Fonden siger højt og til citat, at Vestas, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Ørsted og PensionDanmark sætter dagsordenen for dansk energipolitik. 

Lars Rebien siger dermed, at ministeriet ser den grønne omstilling gennem paprør, der giver udsigt til havvindmøller og atter havvindmøller, fordi paprørene er designet af fire virksomheder med stærke interesser i - havvindmøller. Han siger også indirekte, hvorfor ministeriet ikke vil kunne se argumenter for atomkraft gennem paprørene. Den mulighed filtrerer paprørene fra.

Ministeriet og Lars Aagaard har ikke brug for at reagere på Novo-formandens udtalelser, da adskillige analyser peger på, at havvind er en både billigere og hurtigere kilde til fossilfri elproduktion end atomkraft. Problemet ligger et andet sted – eller rettere to.

Det ene problem, Novo-formandens synspunkt skaber, er, at ministeren i det store kontor på Holmens Kanal 20 kommer til at fremstå som en dreng, der artigt hopper, når fire virksomheder ringer og siger ”hop”. Den slags er skidt. Lars Løkke Rasmussen kæmpede som statsminister hårde kampe mod påstande om, at en såkaldt kvotekonge fik indflydelse på dansk fiskeripolitik gennem sine private relationer til ham. 

På samme måde kan det virke betænkeligt, hvis man på Holmens Kanal 20 rører fossilfri energiproduktion sammen efter en opskrift, der kommer fra en leverandør ude i byen.

Det andet problem er, hvis Novo Fonden rent faktisk går ind med penge i udvikling og udbygning af atomkraft. Fonden råder over 697 mia. kroner. Den har altså kolossale muskler til at gøre Lars Rebien Sørensens tanker til virkelighed. I så fald vil en af Danmarks største pengetanke og hovedaktionæren i en af Danmarks største virksomheder, Novo Nordisk, investere i en version af grøn omstilling, som det politiske Danmark, repræsenteret af ministeriet, ikke vil røre med en ildtang. Interessant.

Ministeriet og Lars Aagaard vil næppe reagere på Lars Rebien Sørensens synspunkter. Men et skud fra hoften er, at han på Holmens Kanal 20 i disse dage bliver kaldt ting som ”fuldblods kæmpeidiot”, ”gak” og ”løsgående tosse”. På julekort kommer ministeriet og Novo Nordisk Fonden nok ikke i 2023. 

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.