Hvordan kan varme koste 959 pct. mere på Mors end i Hvide Sande?
De heldige er stille. De uheldige er bare uheldige. Dem med en nitte i varmelotteriet.
Forsyningstilsynet kalder det »relativt store forskelle«. Relativt. På hvad opvarmning af et typisk parcelhus koster, når varmen kommer fra et af landets 390 fjernvarmeværker.
Prisen på et års forbrug af varme svinger nemlig fra 4.273 kr. i Hvide Sande til 45.291 kr. på øen Mors i Limfjorden. Det vil sige, at morsingboer betaler 10 gange mere for deres varme end folk i Hvide Sande.
Et gæt fra sidelinjen: Jeg tror, at de i Forsyningstilsynet har vendt tingene på mindst kontorchefniveau, inden de til sidst besluttede sig for ordene »relativt store forskelle«. Den formulering er lige så farlig som en kattekilling.
Både i Hvide Sande og på Mors er man af natur også tilbageholdende med store ord. ”Fremragende”, ”fantastisk” og ”elsker” findes for eksempel ikke i sproget. Men mon de sagde til hinanden på Mors, da de læste Forsyningstilsynets oversigt over fjernvarmepriser: »Det er jo relativt store forskelle«. Eller var de mere ovre i »nej, nu må de sgu holde«.
Jeg vil sætte en krone på det sidste.
959 pct. er en kolossal forskel i pris på noget, man som borger ikke kan til- eller fravælge med en rask beslutning, er afhængig af og måske har fået, fordi det simpelthen fulgte med huset. Som krybekælderen og det grønne badeværelse. Og – note til københavnere: Som man ikke bare kan skifte ud med et lån i en friværdi, der bare vokser og vokser og vokser. Det gør friværdi ikke på de kanter.
Derfor er der noget at snakke om. Hvordan kan noget så grundlæggende som prisen på varme i huset variere med en faktor 10, opgjort i august? Hvordan? Og er det rimeligt?
Fjernvarmeværkernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, har mange gode svar på hvordan-spørgsmålet. Svarene er gode. Ingen snakken udenom. Kernen er, at de enkelte fjernvarmeværker kan have meget forskellige økonomiske grundvilkår. Nogle af dem har indtil for nylig været forpligtet til at fyre med naturgas. Nogle tjener gode penge på at have vindmøller ved siden af. Nogle har måttet ud i større investeringer.
Derfor ender fjernvarmeværkernes kunder med forskellige regninger på den samme varme. Ganske logisk.
Men 959 procent. Allerede hvis varme var dobbelt så dyr for folk på Frederiksberg som for folk i Frederikshavn, var der noget at undersøge. Og selv om 8 af 10 fjernvarmekunder ligger inden for et overskueligt prisinterval, er der noget at overveje. For 959 procent. Det er ustyrligt.
For gennemsnit og intervaller er jo ligegyldige for den enkelte dansker. De modtager varme fra et fjernvarmeværk til en given pris. Punktum. De kan ikke putte varme i poser og sælge dem i nabokommunen, hvis de tilfældigvis får varme fra et af de billige værker. De kan ikke sætte en prop i indføringsrøret og gå over til at fyre med bildæk, hvis de får varme fra et dyrt værk.
Så er der brug for en udligningsordning på energiområdet? Ikke for at jævne mere ud, end man i forvejen gør i Danmark, men fordi den enkelte danskers udgifter til opvarmning har vist at være en avanceret lottokupon.
Naturgas er på et år gået fra at være en fornuftig varmekilde til en mulig bombe under privatøkonomien. Træpiller? Det samme. Fjernvarme kan være en ren vinderkupon, hvis fjernvarmeværket har biindtægter fra vindmøllestrøm, og en økonomisk faldlem, hvis værket har satset forkert eller er bundet af ugunstige forpligtelser.
Bundlinjen er, at hr. Tilfældighed har sat sig på markedet for opvarmning. Punktum.
Ingen er rigtigt skyldige. De heldige synes naturligvis, at de har været forudseende. De uheldige kan ikke helt forstå, hvorfor dem i parcelhuskvarteret, der fik rørføring til billig fjernvarme, har været mere forudseende, end dem, der ikke fik rørføring – og derfor har naturgasfyr. Eller hvorfor særlige forhold for fjernvarmeværket på Mors skal gøre varme i huset 10 gange dyrere for morsingboer end for folk i Hvide Sande.
10 gange dyrere. Forsyningstilsynet kalder det en relativt stor forskel. Jeg kalder det grotesk.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk