Privatøkonomi

Fjernvarme sælges som energikrisens rabatkupon: Opgørelse afslører kæmpe prisforskelle

Mere end 1,8 mio. husstande har fjernvarme i radiatorerne. Men det er langtfra en garanti for lave varmeudgifter, viser en opgørelse fra Forsyningstilsynet.

Artiklens øverste billede
1,85 mio. husstande har i dag fjernvarme i radiatorerne. Frem mod 2028 er planen at udvide dækningen, så fleste mulige gasfyrede husstande kommer på fjernvarme. Foto: PR/Logstor

Energikrisen har nærmest fået politikere og ministre til at stå på nakken af hinanden for at præsentere fjernvarme som en skudsikker løsning på problemet med kæmpe varmeregninger. Det er dog langtfra virkeligheden.

I hvert fald viser en ny opgørelse fra Forsyningstilsynet, at regningen for at opvarme et standardhus på 130 kvm med fjernvarme svinger med 41.018 kr. om året, alt efter hvor du bor.

»De særlige forhold hos de enkelte selskaber viser sig i de relativt store forskelle i priserne, der varierer fra 4.273 kr. hos ét selskab til 45.291 kr. om året hos et andet,« anfører Forsyningstilsynet om priserne blandt landets knap 390 fjernvarmeværker.

De store udsving i priserne skyldes først og fremmest, at fjernvarmeværker er pålagt en såkaldt hvile i sig selv-økonomi. Det betyder, at varmeværkerne hverken må give over- eller underskud.

Når der er udsving i økonomien, f.eks. på grund af uforudsete driftsudgiver, nye investeringer, svingende indtægter fra sideproduktion af el eller stigende brændselspriser, sætter det sig hurtigt i fjernvarmeprisen.

I den nye prisoversigt, som tager pulsen på prisudviklingen fra august 2021 til august 2022, har 237 varmeværker således skruet op for varmeprisen, mens 69 fjernvarmeværker trods energikrisen har evnet at sænke prisen.

»Her ses igen relativt store forskelle mellem fjernvarmeselskaberne, hvor den højeste prisstigning er på 233 pct., og i den anden ende af skalaen er prisen sat ned med 65 pct.,« skriver Forsyningstilsynet.

Den største stigning har ramt knap 150 varmekunder under det kommunalt ejede fjernvarmeselskab Morsø Varme på Mors, der med et prishop på 233 pct. rundede en pris i august 2022 på det variable varmeforbrug på 2.314 kr. pr. megawatt-time (MWh). Hertil kommer det faste abonnement.

Med afsæt i et årligt forbrug på 18,1 MWh i et standardhus på 130 kvm betyder det alene for varmen i radiatorerne en årlig udskrivning på 41.883 kr. Hertil kommer det faste abonnement, som samlet får Forsyningstilsynet til at fastsætte den gennemsnitlige varmeregning for Morsø Varme-kunder til 45.291 kr.

At der er store udsving i fjernvarmepriserne, ses ved, at Morsø Varme sænkede varmeprisen med virkning fra årsskiftet, så kunderne i dag betaler 1.625 kr. pr. MWh.

Det er dog markant højere end f.eks. Filskov Energiselskab ved Grindsted i Midtjylland. Her betaler de 240 tilkoblede forbrugere 250 kr. pr. MWh. Ifølge Forsyningstilsynets varmestatistisk betød det en årlig varmeregning alt inklusive på 6.650 kr. for et standardhus.

Den lave varmepris for det lille kraftvarmeværk skyldes især, at værket fra 1992 fyrer med biogas og træflis. Og det er ikke end ikke det billigste sted i Danmark at fyre med fjernvarme. Hvide Sande er endnu billigere.

Selv om energikrisen raser, viser et kig på den seneste prisoversigt fra Filskov Energiselskab, der trådte i kraft den 1. februar, at man fortsat formår at holde den variable varmeudgift på 250 kr. pr. MWh.

Der er 384 fjernvarmeværker med i Forsyningstilsynets prisundersøgelse. Ifølge Dansk Fjernvarme er 1,85 mio. husstande koblet på fjernvarme. Den gennemsnitlige fjernvarmeregning lå i august 2022 på 13.547 kr. for et standardhus. Det er 6 pct. mere end på samme tid året før.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.