Konflikt eller ikke konflikt – det er spørgsmålet
Overenskomstforhandlingerne på det private område er skudt i gang, og der kan være lagt op til de sværeste i mange år. Forslaget om afskaffelse af store bededag har ikke gjort det nemmere.
Dansk Industri og CO-industri forhandler på livet løs i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Målet er at nå en aftale for 230.000 ansatte i industrien. Et forlig, der også sætter rammen for resten af det private arbejdsmarked. Forhandlingerne bliver altid imødeset med spænding, men denne gang er spændingen større, end det er set i mange år.
Fra lønmodtagernes synsvinkel ser verden og økonomien nogenlunde ud som følger:
Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, arbejdsløsheden er lav, langtidsledigheden har aldrig været lavere, arbejdsgiverne melder løbende om stor mangel på arbejdskraft, virksomhederne tjener gode penge, produktiviteten er høj, konkurrenceevnen er virkelig god, og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster har nået ekstreme niveauer.
Alligevel har lønstigningerne i den forgangne treårsperiode været ganske beherskede, og i 2022 betød den voldsomme inflation endda, at reallønnen fik et ordentligt skud for boven. Det var selvsagt ikke forventningen, at købekraften skulle udhules i en tid, hvor det gik så godt i Danmark og i virksomhederne.
Arbejdsgiverne tenderer nok mod at være enige i meget af det ovenstående, men vil hertil pege på en række forhold, der gør verden betragteligt mere usikker. De vil derfor kalde på tilbageholdenhed i de kommende forhandlinger, hvad enten de er centrale eller decentrale. Krigen i Ukraine, mere usikre forsyningskæder, et stigende nationalt fokus hos både USA og Kina og dermed måske en delvis tilbagerulning af globaliseringen samt høje priser på energi og råvarer. Forhold der alle peger i retning af, at verden i morgen ser mere skrøbelig ud, end den gjorde i går.
Som om forhandlingerne ikke var vanskelige nok i sig selv, så valgte SVM-regeringen at smide en håndgranat ind i forhandlingslokalet og fastslog, at store bededag afskaffes som helligdag. Det har vakt voldsom vrede i lønmodtagerkredse. Alle fagforbund, hvad enten de hører under FH eller Akademikerne, har med en stemme sagt, at det er en utidig indblanding i den danske model. Arbejdsgiverne er muligvis enige, men er gået noget mere stille med dørene. Måske fordi tanken om det mulige øgede udbud af arbejdskraft tiltaler dem?
Det er, når det er svært – og det er det denne gang – at den danske model skal vise sin styrke. Derfor vil forhandlerne fra begge sider, gøre deres absolut yderste for at nå til en aftale, der i sidste ende kan lægges ud til afstemning.
Udfordringen er selvsagt, om resultatet vurderes som ’godt nok’ og ikke mindst, hvor meget regeringens forslag om afskaffelse af Store Bededag påvirker afstemningsresultatet i negativ retning.