Flere helligdage er vejen frem - ikke færre
I Asien bruges ekstra helligdage til at kickstarte trætte økonomier. Thailand havde fire i sidste halvår af 2022.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er ikke mange nyheder fra Danmark, der sniger sig igennem de internationale nyhedsfabrikkers tætmaskede net og rammer medierne herude i Asien.
For nylig skete der dog noget, der var interessant nok til at trænge igennem filteret: Reuters berettede, at tusinder af danskere demonstrerede mod et regeringsforslag om at nedlægge store bededag.
Siden er der jo - set her øst for Suez - sket, sagt og skrevet så meget om denne dramatiske forandring i den danske samfundskalender, at det er umuligt at have nogen idé om, hvor den sag ender.
Meningen med forslaget er at spare penge. Det skal (eller skulle) give cirka 3,2 mia. kr., som ville komme forsvarsbudgettet til gode. Siden hen er der skabt tvivl om det regnestykke, men under alle omstændigheder er hensigten at forbedre statens finanser.
Her i Asien er man et stort spørgsmålstegn, når den idé luftes. Når riget fattes penge herude, gør man det stik modsatte: Der bliver dekreteret ekstra helligdage. Til tider rigtigt mange. Efter finanskrisen i 2008, da der virkelig var behov for at sparke økonomierne i gang igen, vrimlede det med nye nationale fridage.
Det er som regel en mandag, så der bliver en forlænget weekend ud af det. Men man kan dog også bruge fredag - og i ekstreme tilfælde begge dele.
Det er et godt og gennemprøvet koncept, som ruller løbende året igennem år efter år. For mens danskere blot må konstatere, at det bare er ærgerligt, hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, udløser den slags overlap automatisk en ekstra helligdag i stort set alle asiatiske samfund. Igen vil mandagen træde ind som erstatningsfridag.
Men hvad der virkelig rykker er, når en flad økonomi ekstraordinært skal kickstartes til gavn for erhvervsliv og statskasse. Som det skete i et covid-træt Thailand sidste år efter et par års nedlukning.
Regeringen dekreterede lige fire ekstra helligdage spredt ud over fire fredage i sidste halvår (15. juli, 29. juli, 14. oktober og 31. december). Direkte begrundet med, at de lange weekender stimulerer økonomien og booster den nationale turisme.
Desuden godkendte kabinettet en særskilt ekstra fridag i otte provinser, der havde et særligt behov for en økonomisk håndsrækning.
En helligdag er identisk med powershopping i alle samfundslag. I Asien drømmer ingen om at bruge en fridag i hængekøjen eller liggestolen. Her stormer man ud i shoppingcentre og på markeder eller tager hele familien med på udflugt med en overnatning eller to.
Enhver der har besøgt Asien vil vide, at shopping på en søndag eller en helligdag er en kaotisk oplevelse af trafiksammenbrud, mennesker i trængsel, masser af mad og fuld knald på alle kasseapparater.
Men kan det sammenlignes med store bededag?
Der er mange gynger og karusseller involveret i de regnestykker, der bare ikke passer ind i nogen økonomiske modeller. Samfundsstrukturerne er forskellige. Der spares ikke meget på ekstra helligdagsbetaling i Asien, og pengene ruller i butikkerne i et helt andet tempo end i København eller Aarhus.
Forsøget er skam gjort i mange lande. Også i Europa. Men med bemærkelsesværdigt forskellige resultater, når regnedrengene i ministerier og på erhvervsskoler præsenterer deres resultater.
Der tales både om store overskud og store underskud - uden mange specifikke forklaringer på, hvad der måtte udløse det ene eller det andet. Eller om fordelene overstiger bagdelene - eller omvendt.
Nogle beregninger viser, at en ekstra helligdag koster staten penge. Andre, at staten tjener penge. Når man graver ned i materien, er det overraskende så forskellige konklusionerne er. Mange projekter er på forhånd strandet på uenighed mellem økonomer af forskellige skoler og politikere af forskellig observans.
I 2018 konkluderede et projekt fra den britiske tænketank Centre for Economics and Business research (CEBR), at en ekstra helligdag i oktober ville tilføre den britiske økonomi ekstra 500 millioner pund. Som BBC konstaterer: En 180 graders vending fra 2012, da CEBR konkluderede, at en ekstra helligdag ville koste nationen 2,3 mia. pund.
Men i Asien er ingen i tvivl. Jo flere ekstra helligdage, jo bedre for alle - inklusive statskassen.
I det perspektiv handler det ikke om at afskaffe store bededag men kun om hvor mange ekstra helligdage, der skal til for at finansiere ekstrabevillingen til forsvaret.
