Ny lov giver SMV’erne et nødvendigt digitalt puf

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For mange små og mellemstore virksomheder venter der en stor opgave forude. For selvom Danmark på mange områder er et digitalt foregangsland, halter SMV’erne gevaldigt efter på bogføringsområdet.

I vores arbejde med netop dette segment oplever vi, at fysiske bilag stadig sendes rundt til underskrift og arkiveres i ringbind mange steder. Vi støder også ofte på 25 år gamle C5-økonomisystemer, som har været brugt i virksomhederne i årtier. Ved årsskiftet rinder tiden ud for disse rutiner og systemer.

Det tager 9-12 måneder at skifte økonomisystem, og derfor har mange virksomheder virkelig travlt, hvis de skal nå i mål i tide. Det er ikke fordi, de er blevet taget på sengen, for den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022, og skæringsdatoen for digitalisering af bilag i godkendt digitalt bogføringssystem har været kendt lige siden.

Men ligesom med GDPR udskyder mange opgaven til sidste øjeblik, måske fordi den opleves som uoverskuelig og meningsløs. Men vender man det rundt, kan det faktisk være et kærligt skub til at få taget hul på digitaliseringen af virksomheden, så man er ”fit for growth” på den anden side af den lavkonjunktur, vi er i nu.

Formålet med den nye lovgivning er at komme fejl og snyd til livs ved hjælp af digitalisering. For de retskafne virksomheder med styr på de indarbejdede manuelle rutiner, kan loven virke som unødvendig statslig indblanding i, hvordan man vil drive sin virksomhed. Derfor har de ikke den store appetit på opgaven, og risikoen er, at den løses som et pligtjob.

Det kan vise sig at være en strategisk bommert, hvis man ikke udnytter chancen til at få optimeret og digitaliseret sine manuelle arbejdsgange og processer. Desuden kan det i sidste ende blive svært at skaffe kvalificerede konsulenter til at løse opgaven i tide, præcis som det var tilfældet under implementeringen af reglerne vedrørende GDPR.

Den nye lov medfører således ikke kun en, i vores øjne tiltrængt, modernisering af bogføringsområdet, men kan også være en digital løftestang, som fremtidssikrer forretningen. De gamle økonomisystemer, som den dag i dag er fundamentet under mange små og mellemstore virksomheder, er slet ikke gearede til nutidens markedsbetingelser. Man får det selvfølgelig til at fungere, men det sker ved at etablere nye manuelle, tidskrævende rutiner.

Samtidig går virksomhederne glib af en lang række effektiviseringstiltag. De gamle økonomisystemer kan fx ikke håndtere brug af scannerløsninger til hurtigere rutiner på lageret og indførelse af kunstig intelligens til optimering af de interne processer. Den lovpligtige opgradering til et digitalt økonomisystem kan således gøre virksomhederne langt mere effektive og dermed konkurrencedygtige.

Vores opfordring er derfor at anskue den nye bogføringslov i et bredere perspektiv. De mange små og mellemstore virksomheder er nerven i dansk erhvervsliv. Tænk hvad det kan føre til, når de træder på den digitale speeder.