Tre udfordringer hæmmer erhvervslivets grønne omstilling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Udfordringerne forbundet med den grønne omstilling er utallige og kan umuligt løses ene og alene ved at hugge hovedet af uhyret én gang for alle. Det er et langt, sejt træk, som kræver involvering fra både lovgivere, erhvervslivet og forbrugere – og en god portion vedholdenhed.

For der er mange bump på vejen, som må overkommes, før vi kan nå en lykkelig slutning. Inden for de seneste år har jeg særligt oplevet tre stopklodser, som står i vejen for mange virksomheders arbejde henimod en grønnere forretningsmodel.

Virksomheder befinder sig på vidt forskellige stadier

Nogle virksomheder er meget ambitiøse og har arbejdet med cirkulære forretningsprincipper i mange år. De har allerede plukket de lavthængende frugter. Andre er først lige begyndt og har brug for hjælp til overhovedet at identificere indsatsområderne. Det gør det enormt svært at designe grønne løsninger, der rammer alle netop dér, hvor de er i processen.

Her gælder det om at udvikle nogle værktøjer, der er håndgribelige og har en direkte målbar effekt fra dag ét.

Vi ser stadig bæredygtighed som en udgift snarere end en investering

Mange virksomheder behandler stadig bæredygtighed som et nødvendigt onde, man først forholder sig til, når bundlinjen er sikret.

Ved kun at leve op til minimumsstandarderne for grøn omstilling, risikerer virksomhedsledere både at gå glip af nye forretningsmuligheder og at udhule deres nuværende levegrundlag. For de overser, at bæredygtighedsprofilen også kan blive afgørende for at kunne tiltrække arbejdskraft og samarbejdspartnere fremover. Det blev f.eks. understreget i en undersøgelse fra digitaliseringsrådgiverne Cognizant sidste år, som viste, at de 20- til 40-årige prioriterer meningsfuldhed over eksempelvis løn, når de skal vælge arbejde.

Populært sagt lægger nutidens investeringer i klimatiltag altså grundlaget for fremtidig vækst og konkurrenceevne. Det budskab bliver vi nødt til at minde hinanden om, så vi får aflivet den falske præmis om, at bæredygtighed skal gøre ondt.

De store mål for bæredygtighed spænder ben for de kortsigtede gevinster

Men den omvendte ekstrem findes også. For nogle virksomheder sætter barren så højt, at den bliver umulig at træde ind over.

Forstå mig ret: Der er intet galt i at sætte sig ambitiøse mål – tværtimod. Det er vigtigt at have en retning og virkelig lægge sig i selen for at skabe en markant, nødvendig ændring i forhold til klimaet. Men det er handlingerne, der i sidste ende skal gøre forskellen. Derfor skal man passe på, at man ved sin vision ikke får de mange små skridt, man kan tage her og nu i den rigtige retning, til at se ubetydelige ud.

Ofte er den hurtigste vej frem faktisk bare at sætte ét ben foran det andet og gøre noget. Det gælder også den grønne omstilling – uanset hvilket stadie man er på i sin omstillingsproces.