Pluk de lavthængende frugter for at styrke iværksætterne

Som Danmarks største erhvervsorganisation for iværksættere og SMV’er har Dansk Industri i mange år fokuseret på at kortlægge de forhindringer, lovgivningen i dag lægger i vejen for iværksætteren på dennes rejse fra drøm til succes. Set med vores øjne er der i hvert fald tre lavthængende frugter, som nemt kan plukkes, og som der er luft til i det råderum, som regeringen i sit regeringsgrundlag har afsat til formålet. 

Fjern fantomskatten

Når en iværksætter i dag sælger sit skaberværk, får han pengene i form af milepælsbetalinger over en årrække. Men hele skatten skal alligevel betales med det samme. Og skatten kan ofte være større end det beløb, der i første omgang udbetales til iværksætteren. Problemet har fået tilnavnet ”Fantomskatten”, som refererer til, at man betaler skat af en indkomst, som endnu ikke findes. 

I seneste folketingsperiode blev et politisk flertal enige om, at dette bør ændres, så skattebeskatningen følges ad med de faktiske betalinger. En løsning vil forventeligt indgå i regeringens iværksætterudspil. Tabet for statskassen er begrænset, da der blot er tale om, at noget af skattebetalingen falder lidt senere end under de nuværende regler. DI anslår, at tabet udgør omkring 20 mio. kr. 

Nedbryd skattemuren

Tilsvarende oplever mange iværksættere og business angels en udfordring, hvis de hænger ved helt frem til børsnoteringen af virksomheden. Hvis investors ejerandel i forbindelse med børsnoteringen falder til under 10 pct., overgår aktierne nemlig til såkaldt lagerbeskatning. Det har den uheldige virkning, at investorerne hvert år beskattes af aktiernes værdistigning - uanset om de har solgt dem eller ej. 

Det er en udfordring, fordi aktiekursen ofte svinger meget de første år efter en børsnotering, men det bliver gjort endnu værre af, at de berørte investorer ofte er omfattet af en lock-up periode, hvor de simpelthen ikke må sælge deres aktier. De skal så betale skat af en gevinst, som de ikke kan realisere. Og når investorerne endelig må sælge deres aktier, så kan de igen være faldet i værdi og være mindre værd, end den skat, der allerede er opkrævet. 

DI foreslår, at investorerne får lov til at udskyde overgangen til lagerbeskatning i op til 5 år efter børsnoteringen. I den periode vil et aktiesalg selvfølgelig udløse skat (realisationsbeskatning). Igen er der derfor primært tale om en skatteudskydelse (i maksimalt 5 år), og af samme grund anslår DI, at statens tab maksimalt udgør omkring 70 mio. kr. 

Bedre vilkår for medarbejderaktier

På papiret burde muligheden for at aflønne sine medarbejdere med aktier være iværksætterens trumfkort i konkurrencen om medarbejdere mod større, etablerede virksomheder: Iværksætteren skal ikke have penge op af lommen, og medarbejderen får adgang til et væksteventyr, som større virksomheder sjældent kan tilbyde. 

Bøvlede regler holder dog mange iværksættere fra at bruge medarbejderaktier. Det gælder også i de nystartede virksomheder, selv om de i de senere år har været omfattet af særligt lempelige regler for tildeling af medarbejderaktier. Reglerne i dag kræver nemlig, at man værdiansætter virksomheden hver gang, der tildeles en medarbejderaktie, fordi værdien af aktierne maksimalt må udgøre en bestemt andel af medarbejderens ordinære løn. Det er set med vores øjne alt for bøvlet – så bøvlet, at virksomhederne ikke kan bruge det til noget. 

I DI foreslår vi at give de nystartede virksomheder adgang til ubegrænset tildeling af medarbejderaktier, når blot medarbejderen har en ordinær løn, der mindst svarer til dagpengesatsen. Så er værdien af virksomheden nemlig irrelevant. I modsætning til lønudbetalinger, har virksomheder ikke fradrag for de tildelte medarbejderaktier. Derfor er der som sådan ingen samlet skattebesparelse knyttet til medarbejderaktier, selv om medarbejderen kun betaler aktieindkomstskat, når aktien sælges. Derfor er statskassens eneste tab, at skatten falder lidt senere end ved ordinær løn. DI anslår, at tabet udgør omkring 30 mio. kr. 

Tilsammen koster de her tre forslag kun omkring 1/3 af de 300 mio. kr., regeringen i sit regeringsgrundlag har afsat til iværksætteri. Relativt billigt, taget i betragtning, at det vil være vigtige skridt i kampen for at fremme iværksætteri, innovation, vækst og jobskabelse. 

Der er dog lang vej endnu, hvis Danmark for alvor skal være et iværksætterland i verdensklasse, men hvorfor ikke plukke de frugter der hænger lavest?