Skattereglerne skal gøres enklere
På stort set alle leder og kanter er skattejunglen bare vokset og vokset gennem de seneste år. Det er på tide at rydde op. Man kunne passende starte med at se på den såkaldte skattekreditordning.
Skattereglerne er efterhånden så komplicerede, at de har udviklet sig til en alvorlig hæmsko for både virksomheder og myndigheder. Reglerne bliver ofte til med gode intentioner, men mængden af regler og samspillet mellem dem medfører, at det er svært at bevare overblikket – og resultatet er skattesager, der både er dyre og langtrukne.
Løsningen på problemet kommer ikke til at ske hen over natten, men politisk bliver man nødt til at have blik for, at reglerne skal forenkles – ellers vil skattereglerne løbende blive en tungere og tungere klods om benet på virksomheder og myndigheder.
Et af de punkter, hvor virksomhederne har oplevet store problemer, er den såkaldte skattekreditordning. Det er en ordning, hvor små virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der er opstået i forbindelse med forskning og udvikling.
De underskud, der udbetales, kan ikke senere hen trækkes fra, og ordningen er derfor ikke en ordning, der giver skattelettelser, men derimod en ordning, der sikrer likviditet til typisk start-up-virksomheder.
Desværre så har der netop med skattekreditordningen været en lang række sager, hvor myndighederne underkender underskud, fordi man ikke mener, at de er opstået i forbindelse med forskning. Hvis sådanne sager bliver underkendt, så er resultatet ikke, at man blot skal betale beløbet tilbage – men derimod betale det tilbage med rentetilskrivning i op til fem år.
Virksomheden ender derfor med samlet set at betale meget mere i skat end de 22 pct., man normalt betaler. Og det, der politisk var ment som en venlig skattemæssig håndsrækning, ender med at være en syngende lussing til virksomheden. Den ekstra skattebetaling kan endda være så stor, at virksomheden knækker nakken på det.
Dansk Erhverv mener, at denne regel er oplagt til regelforenkling. Hvorfor har man indlagt en bestemmelse om, at underskuddet skal være opstået i forbindelse med forskning, når det netop er denne sondring, der fører til skattesager?
Hvis man fjernede kravet, så ville man have en ren og enkel regel, der ikke ville give skattetvister. I den forbindelse skal man huske på, at reglen ikke indebærer en skattelettelse, men alene en periodisering af skattebetalingen, og at der dermed ikke er tale om et dræn, men tværtimod en øvelse, der ville kunne spare kontrolressourcer hos skattemyndighederne.
Jacob Ravn