Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ny tænketank kan hjælpe vores alt for mange langtidsledige seniorer

Der har aldrig været så mange seniorer i arbejde, men det er et kæmpeproblem, at vi har flere end 20.000 ufrivilligt ledige +50-årige. Det problem skal en tænketank være med til at løse.

Poul Elmegaard

Lad os nu se problemerne i øjnene. 

Vi har stadig over 20.000 seniorer, der ikke kan finde et arbejde. Selv ikke i en tid med høj beskæftigelse og et meget højt antal ubesatte stillinger. Og det er et problem, vi kan og skal løse. En tænketank, hvor alle aktører samarbejder, er det bedste bud på, hvordan vi kan løse de reelle problemer. 

Og vi har problemer, selvom det er både korrekt og positivt, at der aldrig har været så mange seniorer i beskæftigelse, som der er nu. Hurra for det! 

Det er rigtig godt, og det er derfor også forståeligt, når vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen har været ude at slå på tromme for, at ’seniorerne de seneste år er braget ind på arbejdsmarkedet’, og at der de seneste 10 år er kommet 125.000 flere lønmodtagere over 60 år i arbejde.

Langtidsledighed er dårligt for den enkelte, dårligt for samfundet, og det betyder højre skatter for blandt andet virksomhederne. 

Det skyldes i høj grad forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen. DA henviser desuden til, at 7 ud af 10 virksomheder i en undersøgelse, organisationen har fået foretaget af Epinion, svarer, at de ser særskilte fordele ved at have seniorer ansat.

Men det, som DA glemmer i den forbindelse, er, at der aldrig før i danmarkshistorien har være så mange seniorer, som der er nu. Det er en stor del af forklaringen. Så selvom mange flere er i arbejde, er der stadig alt for mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Flere end 20.000. Så mere vilde i varmen er virksomhederne altså heller ikke.

For mange seniorer både kan og vil gerne arbejde. Nogle skal have styrket kvalifikationerne, andre søger efter motivation, drive og måske justering af synet på egne muligheder. 

Det er i høj grad bekymrende, både for den enkelte og for samfundet, at det er så svært at finde det rette match mellem ledige og jobsøgende. Og problemet skal løses nu. For tænk lige over, hvordan det kommer til at gå, når der kommer en beskæftigelsesmæssig lavkonjunktur. Så vil antallet af ledige seniorer komme til at stige markant.

Vi er derfor nødt at tale sammen og sættes spotlys på udfordringerne. Langtidsledighed er dårligt for den enkelte, dårligt for samfundet, og det betyder højre skatter for blandt andet virksomhederne. 

Lad os derfor finde en løsning nu. 

I Senior Erhverv ønsker vi, at alle aktører på arbejdsmarkedet – forskere, myndigheder og civilsamfund –skal gå sammen i en ny tænketank, der skal håndtere ”Den anden halvdel af arbejdslivet”. Så vi får gjort alle seniorer sprøde og vakse og får bearbejdet private som offentlige virksomheder til at stoppe med at fravælge seniorer – blot fordi vi er seniorer. 

Der skal gøres op med myter og fordomme. HR-afdelingerne i virksomhederne skal udvikles til at se muligheder i diversitet i deres medarbejdersammensætning. Og så kan vi med fordel skele til Norge, der med stor succes for mange år siden etablerede tænketanken ”Senter for seniorpolitik”. 

Vi skal sammen udvikle et samfund, hvor alle kan arbejde, så længe den enkelte kan og vil. Det er alle bedst tjent med. Så lad os nu bare komme i gang.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.