Udenlandsk arbejdskraft: Lavere beløbsgrænse er ok - det løser bare ikke problemet

Om få uger bliver det lettere at tiltrække arbejdskraft fra den del af verden, som ikke er i EU, her til landet, når indtægtsgrænsen sænkes til 375.000 kr. om året. Danmark bliver mere attraktivt, og virksomhederne får bedre adgang til nye medarbejdere. 

Sådan kunne indledningen på en skål-tale lyde 1. april, når forsøgsordningen indføres, men jeg vil gerne forsøge at nuancere problemstillingen lidt, for nok er det et skridt i den rigtige retning, men tiltaget flytter ikke noget i jagten på de højest uddannede talenter rundt om i verden. 

At udenlandsk arbejdskraft er livsvigtig for dansk økonomi og velfærd, er de færreste efterhånden i tvivl om. Godt 10 pct. af arbejdsstyrken herhjemme udgøres af udenlandsk arbejdskraft – og langt størstedelen kommer fra EU, hvor beløbsgrænserne slet ikke er i spil. 

Uden de godt 300.000 mennesker med et andet pas end dansk, der hver dag går på arbejde og dermed også bidrager til den fælles velstand (hele 210 mia. kr. til BNP i 2021), ville tandhjulene hurtigt begynde at skurre. Der er brug for flere, og det vil – uagtet lav- eller højkonjunktur – altid være tilfældet blandt de bedst uddannede, for hvem de gældende beløbsgrænser er helt underordnede. 

Vi taler om eksperter, der er efterspurgt indenfor IT, life science eller grøn omstilling, og her er lønnen, hvis det da handler om ikke-EU-borgere, i forvejen langt over den hidtidige grænse på 448.000 kr. Faktisk er de ofte på de gunstige forskerordninger, der kræver langt højere gager.

Her er der tale om medarbejdere, som er efterspurgt i stort set hele den vestlige verden, og derfor er det helt andre parametre, vi som nation skal konkurrere på – og som kræver langt mere arbejde end at sænke en beløbsgrænse. Vi skal derimod vende grundopfattelsen på hovedet: I stedet for at lade det være de udenlandske arbejdstageres ansvar at finde sig til rette, skal vi granske vores egne evner som værter. 

Jeg deltog for kort tid siden i MIT European Career Fair. Her var topstuderende fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), Harvard og Boston University samlet for at høre om mulighederne i Europa. Og lad mig bare afsløre: København stod ikke øverst på listen – faktisk var vi slet ikke på de flestes lister. Det var de amerikanske storbyer, London, Paris, Frankfurt, Berlin og til nøds Amsterdam derimod. Og der var repræsentanter for alle de byer til stede for at overbevise de bedste hoveder om netop deres bys fortræffeligheder. 

Det er naturligvis glædeligt, at der er et politisk flertal for de nye beløbsgrænser, fordi det også kommer med en erkendelse af, at vi som samfund har brug for den udenlandske arbejdskraft. At vi ganske enkelt ikke kan løse udfordringerne alene, hvis vi vil blive ved med at udbygge os som samfund. 

Copenhagen Capacity arbejder på at tiltrække virksomheder og – sammen med vores partnere i Talent til Danmark - arbejdskraft til landet. Og selvom vi anerkender, at beløbsgrænsen hjælper visse brancher, er realiteten fortsat, at rekrutteringen af højtkvalificeret arbejdskraft er en langstrakt proces – og at vi endnu ikke har en national plan for, hvordan vi over tid får gjort opmærksom på Danmark hos de klogeste hoveder. Heldigvis har vi forhold i Danmark, der tiltaler en ny generation – og nogle helt basale forudsætninger, hvor visum, opholds- og arbejdstilladelser er relativt let at opnå, hvis man har fundet beskæftigelse. 

Jeg havde fornøjelsen af at møde tre studerende på MIT, som alle havde haft ophold i Danmark. De fremhævede alle den såkaldte work/life balance – det faktum, at de ikke skulle arbejde i weekenden, var overraskende for dem! Hertil kommer så ferie og 37 timers arbejdsuger og en generel forståelse for, at de unge årgange stiller krav til deres arbejdspladser om en tilværelse, hvor der er tid til et liv ved siden af. 

Det er argumenter, der har vægt, men som vi skal have gjort opmærksom på. Det forudsætter et politisk fokus og midler til at øge kendskabet til Danmark som destination for de klogeste hoveder. Vi kan ikke regne med, de kommer af sig selv. Og selvom den lavere beløbsgrænse afhjælper nogle af udfordringerne, der er med at skaffe arbejdskraft, er det langt fra nok til at løse en udfordring, der er langt mere kompleks.