Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bankkrise: Er det nu, du skal løbe i banken og hæve alle dine penge?

Efter Credit Suisse’s fald, spreder frygten sig for "bank runs" i Europa. Men er der grund til at bekymre sig, eller er det selve frygten, som man bør frygte?

Maxim Manturov

Inflationen fortsætter og bankkriser banker på. Og trods centralbankernes renteforhøjelser tilbyder bankerne stadigvæk meget lave renter for indlån. Det er en uheldig cocktail, der kan skabe frygt for, at folk vil hæve deres penge i banken og sætte dem i noget mere sikkert såsom obligationer, eller gemme kontanterne i madrassen.

Det er ikke mit indtryk, at danskerne pt. er synderligt bekymrede for at miste deres penge i en bankkrise på samme måde, som vi ser frygten sprede sig i USA. Og hvorfor skulle de også være det, når de fleste ved, at bankindskud op til 750.000 kr. er dækket af indskydergarantien i Danmark?

Problemet med frygt er, at den hurtigt smitter og kan blive en selvopfyldende profeti. I dag kan bankkrak gå væsentligt hurtigere end tidligere, fordi alle kan tilgå deres bank digitalt og kan støde på virale rygter på sociale medier – og sælge deres bankaktier med et par klik på mobilen.

For at komme nærmere, hvor stor risikoen er for at frygten spreder sig, kan vi kigge mod USA, hvor det begyndte.

Optakten til krisen begyndte med, at de tre banker Silicon Valley Bank (SVB), Silvergate og Signature Bank i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser gik konkurs inden for samme uge. Derudover har banken First Republic fået halveret sin aktiekurs og ser ud til at kunne blive den næste (måske den allerede er konkurs, når du læser dette). Det har sendt en chokbølge gennem den amerikanske banksektor, og har fået mange amerikanere til at frygte, at endnu flere banker vil gå konkurs.

USA’s finansminister Janet Yellen udtalte under en høring om bankernes konkurser, at myndighederne kun vil træde ind, hvis en banks konkurs anses for at udgøre en systemisk risiko. Det var uheldigt, for det skabte yderligere frygt for, at almindelige amerikanere kan risikere at miste deres penge, hvis de har dem stående i mindre, nationale banker. Men også investorer med bankaktier kom i farezonen, da de ikke er beskyttet af nogen garanti for at få deres penge tilbage ved et konkurs.

Kigger vi tilbage til Europa, er inflationen stadig markant højere end ønsket i EU-området, så Den Europæiske Centralbank (ECB) har været presset til at hæve renten med yderligere 0,5 procent på seneste møde til trods for Credit Suisse’s problemer.

Det lagde en stor dæmper på frygten på de finansielle markeder, at Credit Suisse først modtog et tilsagn om lån på 380 milliarder kroner af centralbanken, og derefter - da blev klart, at det ikke var nok til at afværge en konkurs - blev overtaget af den schweiziske storbank UBS i den største bankfusion i Europa siden finanskrisen.

Det har skabt et indtryk af, at myndighederne i Europa er meget villige til at gribe ind for at undgå en større finansiel krise, og det har historisk haft stor betydning for, om panik vil sprede sig eller ej.

Til gengæld ser det værre ud for dem med penge i bankaktier. Financial Times berettede for nyligt at markedsværdien på de globale banker er faldet med 3.200 mia. kr. alene i marts.

Og det er her, hvor et potentielt problem kan opstå. For bliver vi ved med at se nyheder om, hvor dårligt det ser ud med bankerne, og endnu en stor europæisk bank lider knækket, mens inflationen stadig er så høj, at ECB ikke kan tillade sig at sænke renten, kan vi risikere at se frygten sprede sig.

Men det er vigtigt at understrege, at problemet primært vedrører banksektoren og dem, der ejer bankaktier.

Den vigtigste ingrediens for at afværge en forstærket krise er oplysning og viden. Hvis dine kolleger, venner eller familiemedlemmer overvejer at hæve deres penge, kan du se det som et rødt flag om, at frygten spreder sig. Og så minde dem om, at det kun er, hvis de har virkelig mange penge stående kontant på bankkontoen, at de bør overveje at sprede beløbet over flere banker.

Inflationen kan til gengæld forblive høj i de kommende par år, og det taler for at undgå at have for mange kontanter stående, og overveje at sprede sine penge ud i investeringer, såsom obligationer, for at mindske risikoen for tab. Eller muligvis købe nogle aktier i nogle af de store banker, der er faldet meget i værdi. Men det er kun for dem, der kan tåle noget mere risiko.

Den fornuftige investor lader sig ikke påvirke af følelser som frygt, men holder hovedet koldt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.