Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Stolen står solidt under Jesper Hjulmand

I modsætning til, hvad virksomhedsredaktør Søren Linding måtte mene, så har Andels adm. direktør, Jesper Hjulmand, bestyrelsens fulde opbakning, lyder det fra formanden.

Artiklens øverste billede

Virksomhedsredaktør på Finans, Søren Linding, kommer den 24. marts med en skarp og udokumenteret kritik af Andels ejerform og governance og giver et misvisende billede af tilstanden af den stol, vores adm. direktør sidder på. 

Lad mig starte med at slå to ting helt fast. 

Andels adm. direktør og bestyrelsesformand i Energi Danmark, Jesper Hjulmand, har bestyrelsens fulde opbakning. Hans stol står solidt. 

For det andet, så ikke bare lever men også blomstrer den demokratiske ejerform i Andel som aldrig før, og vores bestyrelse og repræsentantskab udøver et stærkt og kvalificeret ejerskab. Påstande om andet er helt urimelige.

Omdrejningspunktet i Lindings kommentar er den seneste tids omtaler af bonusordninger i Energi Danmark

Energi Danmark har en helt klar politik om, at der skal være loft på bonusordninger. Men tre nøglemedarbejdere og den tidligere direktør har indgået en kollektiv aftale om en resultatorienteret bonusordning uden loft uden bestyrelsens viden og under omstændigheder i øvrigt, der gør aftalen ugyldig. 

Det afgørende her er, at Jesper Hjulmand handlede, da bestyrelsen i Energi Danmark fik fuldt kendskab til aftalen. Der blev iværksat en grundig undersøgelse, og aftalen er nu erklæret ugyldig

Det er sagt mange gange, at der ikke vil blive udbetalt hverken to- eller trecifrede millionbeløb i bonus for 2022 til enkelte medarbejdere i selskabet. Så jeg kan slet ikke genkende det billede, Linding forsøger at tegne.

Jeg glæder mig dog over, at Linding anerkender Andels rolle og betydning i energisektoren. For ja. Andel er i dag Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Og det er sket på elforbrugernes vagt. 

Vores repræsentantskab og bestyrelse har sammen med koncernledelsen siddet ved roret og styret kursen for Andels stærke udvikling. 

Lindings karikaturlignende beskrivelse af vores governance vidner om total uvidenhed om andelsdemokratiets styrke og dagsform. I stedet for at beskylde elforbrugerne for at være notorisk svage ejere, skulle Finans’ erhvervskommentator hellere se nærmere på fakta og på de resultater, vores ejerform har skabt. For jeg kan på det kraftigste afvise, at Andels bestyrelse og repræsentantskab ikke kan varetage rollen som ejere. 

Lad mig give et par eksempler. 

For det første, så er retningen for Andel-koncernen sat i et samarbejde på tværs af repræsentantskab, bestyrelse og koncernledelse. Vi har fastlagt en værdiskabelsespolitik med vores ambitioner for, hvordan Andel i fremtiden skal skabe værdi for andelshavere, kunder og samfund. Der er opsat ejermål og ejerløfter, som repræsentantskab, bestyrelse og koncernledelse følger løbende op på. Vi drøfter, om vi er på rette kurs samt justerer retning og indsatser efter behov. 

For det andet, så er vores andelshavere aktive som aldrig før. Vores valg til repræsentantskabet slår rekorder. For andet år i træk har vi et rekordstort antal kandidater, i det hele 126 kandidater meldte sig på banen til i alt 33 pladser. Men ikke nok med det. Ved årets valg har vi også opnået den højeste stemmeprocent ved et repræsentantskabsvalg på tværs af de tre områder. 

Og så en sidste ting. For Linding er heller ikke helt tryg ved Andels bestyrelse, må man forstå. Jeg kan nu garantere for, at den er fuldt ud i stand til at både udfordre, inspirere - og bakke Andels direktion op. Ved den seneste eksterne bestyrelsesevaluering foretaget primo 2023 var konklusionen at arbejdet i og omkring Andels bestyrelse er velfungerende. 

Andels bestyrelse og ledelse har desuden gennem de seneste år arbejdet med anbefalingerne for god selskabsledelse og aktivt ejerskab i energibranchen. Jeg vil gerne understrege, at Andel følger alle anbefalinger. 

Så når alt kommer til alt, er der, modsat hvad Linding tror, ikke grund til at bekymre sig over at bestyrelse og repræsentantskab består af elforbrugere. Tværtimod. Elforbrugerne i Andel er kompetente, stærke og aktive ejere. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.