Er denne opskrift på profit i finansbranchen virkelig i orden?
Åbn en masse investeringsfonde og markedsfør dem, der tilfældigvis leverer et godt afkast – så kan du tjene gode penge i finansbranchen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Går man i supermarkedet for at købe mad, er det ret nemt at vurdere, om man får rimelig kvalitet for pengene. Det er sværere, når man investerer.
Er 25 pct. i afkast over tre år et godt afkast på en aktiv investeringsstrategi med globale aktier? Ikke hvis man kunne have fået 30 pct. ved at investere i alle markedets aktier med en indeksfond, men det er sjældent en konklusion, almindelige forbrugere af sig selv kommer frem til. Det kan nemlig være kompliceret at finde ud af, at man kunne have fået de 30 pct. Så mange vil uden videre konkludere, at 25 pct. er ”godt” – også selv om det måske i virkeligheden er relativt dårligt.
Der er selvfølgelig gode grunde til, at det er mere kompliceret at investere end at købe mad. En af dem er, at der er stram lovgivning for fødevarer med krav om grundige indholdsdeklarationer. Man er som forbruger lidt mere overladt til sig selv, når man investerer. Følgende er et tænkt eksempel, der viser, hvad man faktisk kan gøre uden at komme i karambolage med lovgivningen.
Lad os sige, at vi laver et investeringsselskab, som åbner 16 fonde med lidt forskellig investeringsstrategi. En af dem investerer i globale aktier, en i IT-aktier osv. Som en del af vilkårene for fondene skriver vi, at vi skal have en præstationsbonus, hvis en fond kan slå markedet tre år i træk.
Se, nu lavede vi for nylig i Miranova en analyse, der viste, at det er temmelig tilfældigt, om investeringsfonde laver ”gode” afkast, altså afkast over markedsafkastet. Et godt afkast det ene år giver stort set ikke større sandsynlighed for et godt afkast det næste år.
Da nu vores 16 fondes resultater er tilfældige, vil præcis halvdelen af dem lave gode afkast i år ét, og den anden halvdel vil lave dårlige afkast. Og nu kommer det sjove: Halvdelen af de fonde, som lavede gode afkast i år ét, vil tilfældigvis også lave gode afkast i år to. Og halvdelen af dem vil igen lave gode afkast i år tre.
Det vil sige, at to af vores fonde vil få ret til præstationsbonus – også selvom det ekstra afkast er kommet tilfældigt.
Nå, men hvad skal vi stille op med de 14 fonde, som ikke gav præstationsbonus? Jamen, nogle af dem gav 25 pct., selvom det sammenlignelige marked gav 30 pct. Dem beholder vi og tjener penge på administrationen, for der var ikke mange, der opdagede, at de præsterede relativt dårligt. Resten nedlægger vi simpelt hen og fusionerer dem ind i en af de to fonde, som klarede sig godt alle tre år.
Herefter kan vi fortælle i vores markedsføring, at vores fonde har overpræsteret hele deres levetid. Det er der faktisk opfundet et ordsprog til, som jeg kun kender til på engelsk:Show the winners and sell them like hell And hide the losers forever and well.
Nu strømmer pengene til, for kunderne vil jo gerne være en del af en succes. Vi opretter straks nye fonde, som vi markedsfører, og så kan vi tage en tur mere.
Der er lukket hundredvis af danske investeringsforeninger de seneste årtier. Og de fonde, som bliver lukket, har i gennemsnit haft klart dårligere resultater end dem, som får lov at overleve. Det er måske fint at skrive den slags i en indholdsdeklaration: Afkast er i høj grad tilfældige, og høje omkostninger fører oftest til lavere afkast. Indtil da tror jeg, at ovenstående er god en opskrift på profit i finansbranchen.
