Regeringen gør klar til at forringe seniorpensionen – men til hvilken nytte?
SVM-planer om at forringe seniorpensionen og aflive seniorjob for at øge arbejdsudbuddet med 2.500 skaber utryghed. Målet kan blive svært at nå og efterlader nedslidte i uvished.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Efter store bededag ruller SVM-toget nu videre ud af nogle af de andre ”reformspor” i regeringsgrundlaget. Regeringen vil finde 2.500 fuldtidspersoner i 2030. Ca. 400 ved at afskaffe seniorjob – hvilket dermed vil forringe efterlønsordningen endnu en gang – og de resterende ved at skære tre år af seniorpensionen.
Kun en meget lille del af seniorpensionisterne – ca. 12 pct. af ansøgerne – kommer fra beskæftigelse. Heraf arbejder knap halvdelen under 32 timer om ugen. 50 pct. har problemer med knogler og muskler m.v. Knap hver femte har psykiske lidelser. Så det er vanskeligt at forestille sig, hvordan man skal fremtrylle cirka 2.100 fuldtidsbeskæftigede, der skal kunne arbejde frem til tre år før pensionsalderen.
Der hersker grundlæggende usikkerhed om effekterne af at ændre på tilbagetrækningsordningerne.Ole Just
Desuden vil Arne Plus med sin forhøjelse af ydelsen for Arne-pensionister isoleret set øge tilgangen til ordningen med 200 personer. Og muligheden for at tildele pensionen halvårligt vil gøre udfordringen endnu større. Så der er snarere tale om, at regeringen skal finde flere end 2.300 i arbejdsudbud. Er det realistisk uden at sætte al anstændighed over styr?
Man kan også spørge, om regeringen fortsat kan holde fast i sit argument om, at det er nødvendigt at gøre. For der hersker grundlæggende usikkerhed om effekterne af at ændre på tilbagetrækningsordningerne.
Da Arne-pensionen blev vedtaget, forventede man, at 24.500 personer ville gå på tidlig pension i 2022. Sådan gik det ikke. Kun 7.200 var på ordningen i 2022. Finansministeriet har for nyligt genbesøgt beregningerne og mener trods den store afvigelse, at antallet vil rette sig gradvist frem mod 2030.
Finansministeriet har også regnet på, hvad der sker, hvis den nuværende trend fortsætter frem til 2030. I så fald vil 4.900 personer til den tid være på tidlig pension. Så hvis den fremskrivning holder stik, begynder forudsigelsen om, at Arne-pensionen på langt sigt vil koste 8.000 fuldtidspersoner på arbejdsudbuddet at vakle.
Arne-pensionen giver en helt afgørende mulighed for selv at kunne sætte punktum efter et langt arbejdsliv, og over 50.000 har sikret sig retten. Men indtil videre har kun en brøkdel valgt at gøre brug af den. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis konjunkturerne vender. Ikke desto mindre sår beregningerne betydelig tvivl om behovet for tilbagetrækningsreformen.
Finansministeriet er nu gået i gang med at efterse de modeller, der ligger bag forventningerne til effekterne af forskellige tilbagetrækningsordninger. Det virker – ikke mindst i lyset af bededags-beregningerne – som en klog beslutning.
