Send rigide regler på pension

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis du troede, du skulle arbejde mindre, kan du godt tro om igen. Der er nemlig brug for mere arbejdskraft, hvis dansk økonomi skal hænge sammen. Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, da hun 1. marts deltog på konference Impact x Future of Denmark.

Heldigvis for både statskassen og regeringen findes der en gruppe, som uden protester og underskriftindsamlinger både kan og vil bidrage ekstra på arbejdsmarkedet. Helt konkret ønsker hver tredje at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Det har NFA tidligere dokumenteret.

Det gælder i høj grad også efterspurgt arbejdskraft som ingeniører. Otte ud af ti medlemmer af IDA, der er ældre end 55 år, kan motiveres til at blive på arbejdsmarkedet længere end planlagt. Men hver sjette ingeniør, der har forladt arbejdsmarkedet, oplever at være blevet sendt ufrivilligt på pension.

Tilsammen viser tallene, at vi i IDA og P+, Pensionskassen for Akademikere, står med en gruppe eftertragtede medlemmer, der både kan og vil bidrage på arbejdsmarkedet i flere år.

Når seniorer bliver længere tid på jobbet, giver det flere indtægter til statskassen i form af både arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af deres løn. Samtidig vokser deres pensionsopsparing, hvilket betyder endnu mere pensionsafkastskat, som over de seneste 10 år har lunet markant mere på statens finanser, end Finansministeriet har budgetteret med.

Læg dertil, at vi med vores nuværende kurs kommer til at mangle 13.000 kandidater inden for naturvidenskab, matematik, teknologi og ingeniørvidenskab i 2030. Så hvorfor ikke lade de kompetente seniorer, som ønsker at bidrage i længere tid, være en del af løsningen?

Vi argumenterer på ingen måde for, at alle seniorer skal tvinges til at udskyde deres velfortjente otium. Men omvendt mener vi heller ikke, at rigide regler skal sende de seniorer, der selv ønsker at blive på arbejdsmarkedet, på pension, før de er klar.

Fra 1. januar i år er modregningsreglerne i folkepensionens tillæg blevet lempet. Det er et skridt i den rigtige retning, men seniorerne bliver stadig mødt af en række unødige benspænd.

Et af dem er, at man ikke kan sætte sin ratepension på pause, når man først har taget hul på udbetalingen. Der er ingen fortrydelsesret, hvis muligheden for at træde ind på arbejdsmarkedet igen skulle opstå.

Et andet benspænd er, at mulighederne for at gå på delpension stadig er for begrænsede. Altså den model, hvor man arbejder på nedsat tid samtidig med, at man supplerer sin indkomst med penge fra sin pension. Det er et benspænd, der bl.a. rammer statsministerens egne medarbejdere.

Hvis ansatte i staten vil gå på delpension, kan de nemlig højst supplere deres løn med 33 pct. af den pensionsudbetaling, de ville få, hvis de blev fuldtidspensionister. Det betyder, at mange paradoksalt nok vil få stort set lige så meget udbetalt ved at forlade arbejdsmarkedet helt, som de vil få ved at gå på delpension og trække i arbejdstøjet hver anden dag. De har med andre ord ikke et økonomisk incitament til at følge statsministerens opfordring.

Resultatet er desværre, at en stor del af dem, der både kan og vil, helt opgiver senkarrieren.

Så kære regering, tiden er inde til et mere fleksibelt i pensionssystem. Få fjernet barriererne, og send de rigide regler på pension i stedet for de mange akademikere, der både kan og vil bidrage på arbejdsmarkedet.