Klimarevolution i Verdensbanken

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er ikke plads til klimaskeptikere i toppen af Verdensbanken. Og da slet ikke, når de er udpeget af Donald Trump, samtidig med at Joe Bidens finansminister Janet Yellen vil revolutionere banken i klimaets tjeneste og generere milliarder af nye dollars gennem institutionen til klima- og miljøprojekter.

Udnævnt i 2019 for en femårig periode forlader David Malpass posten som præsident i juni – et år før tiden – efter at have modtaget en skarp irettesættelse fra Det Hvide Hus for en udtalelse om, at han ikke var sikker på, at fossile brændstoffer er drivkraften bag klimaforandringer.

Han undskyldte senere, som det er kutyme, når nogle træder ved siden af den politiske konsensus. Men skaden var sket, og Malpass aflægger i disse dage sin sidste halvårsrapport, inden han ”søger nye udfordringer”.

I en erklæring på Linkedin skriver han, at han er stolt af, hvad han har udrettet i Verdensbanken, og peger på, at ”klimafinansiering” har nået rekordhøjder under hans lederskab.

Men det er kun dråber i verdenshavene, i forhold til hvad Yellen mener er nødvendigt og i den kommende uge vil forsøge at overtale andre medlemmer af IMF og Verdensbanken til at støtte op om under den ugelange forårssamling i Washington.

Yellen går så vidt, at hun forventer at få bankens formålsparagraf opgraderet til at inkludere: »Opbygning af modstandskraft mod klimaforandringer, pandemier, konflikter og skrøbelighed« med klimaet som det centrale element.

På en konference i mandags betegnede hendes vicefinansminister Jay Shambaugh de planlagte reformer som »en forandring, der kun sker en gang i en generation«.

Han kaldte planerne for Verdensbanken for et “første afdrag” på de reformer, der siden vil blive uddybet og bredt ud til andre udviklingsbanker.

Yellen fremlægger blandt andet sine ideer under en rundbordsdiskussion, hvor temaet er, hvilke yderligere skridt Verdensbanken kan tage for at tackle klimaforandringer ud over at udvide lånefaciliteterne med 5 mia. dollars. Hun håber på, at banken tilføres 50 mia. dollars i ekstra udlånskapacitet over de næste 10 år.

Ud over klimaet bruger de to institutioner møderækken til at tage temperaturen på verdensøkonomien mere generelt. Den har det ikke for godt, lyder konklusionerne på forhånd. Både IMF og Verdensbankens økonomer har ganske vist hævet forventningerne til væksten i 2023 en smule til omkring 2 pct. Men de konstaterer, at over en femårig horisont er udsigterne en årlig vækst på omkring 3 pct. – hvad der er den laveste mellemlange prognose siden begyndelsen af 1990’erne.

IMF’s direktør Kristalina Georgieva konstaterede på en pressekonference, at 90 pct. af verdens avancerede økonomier vil opleve faldende vækst i 2023. Kun de asiatiske kan forvente en betydelig økonomisk fremgang trukket af Indien og Kina, som tilsammen vil stå for halvdelen af al global vækst i år.

Værst ser det ud for lavindkomstlandene. De bliver ramt af et dobbelt slag i form af stigende låneomkostninger og faldende efterspørgsel på eksportmarkederne. I forvejen er deres pengekasser slunkne, fordi de har skullet låne – blandt andet af IMF og Verdensbanken – til covid-bekæmpelsen. Nu skal de tomme statskasser refinansieres med lån til højere renter. I den forbindelse appellerer IMF og Verdensbanken til den rige verden om at hjælpe med til at fylde et hul på 1,6 mia. dollars (11,2 mia. kr.) i den ”kasse”, som er blevet brugt til at finansiere kampen mod pandemien i den fattige del af verden.

Malpass noterede i mandags, at pengene netop nu fosser ud af lavindkomstlandene. En tendens han betegnede som »stærkt bekymrende«.

På et særskilt møde onsdag vil finansiering af genopbygningen af det krigshærgede Ukraine blive drøftet. Verdensbanken vurderer, at Ukraine har behov for yderligere 11 mia. dollars i år ud over de massive beløb, der allerede er sendt til Kyiv.

Trods enighed på mange af de ydre linjer undgår de to store Bretton Woods-institutioner næppe et internt politisk slagsmål om magtfordelingen. Siden oprettelsen i slutningen af Anden Verdenskrig har det været en uskreven regel, at Europa besætter formandskabet i IMF, mens USA udpeger Verdensbankens præsident. Den hakkeorden er under voldsom beskydning, blandt andet fra Kina.

Som eneste kandidat til at afløse David Malpass har USA nomineret den tidligere Mastercard-chef Ajay Banga.