Hastværk er lastværk
Regeringen har travlt. Der er mange opgaver, der skal løses, og ambitionerne er store – både på egne og på samfundets vegne. Regeringen skal have ros for at være ambitiøs, men reformtankerne på uddannelsesområdet er værd at genbesøge.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det danske samfund står over for store udfordringer. Udover de oplagte som krigen i Ukraine og stor international usikkerhed er der grøn omstilling, digitalisering og det helt store spørgsmål om, hvad Danmark skal leve af i den lidt fjernere fremtid.
Det bliver helt afgørende, at uddannelsessystemet understøtter en sund erhvervsstruktur, som tjener Danmark godt, og som medvirker til at skabe vækst og produktivitet.
Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har tidligere vist, at science- og engineering-virksomhederne er blandt de mest produktive og vækstgenererende i Danmark. Disse virksomheder konkurrerer internationalt og har en stor efterspørgsel på medarbejdere med STEM-uddannelser af højeste kvalitet. En efterspørgsel, der vil blive endnu større i de kommende år.
Allerede i dag er der mangel på STEM-uddannede i Danmark. Arbejdsløsheden blandt ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater er lav, og prognoser viser, at der i 2030 vil mangle 13.000 med en lang videregående uddannelse inden for ingeniørfaget, it og teknik samt 7.000 med en mellemlang videregående uddannelse.
Det er derfor bekymrende, når regeringen foreslår, at der skal uddannes færre to-årige kandidater. Det gælder ikke mindst inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Risikoen er ganske enkelt, at kvaliteten af uddannelserne forringes, hvilket vil have stor betydning for såvel den langsigtede produktivitet som virksomhedernes konkurrencekraft.
Udover udfordringer for produktivitet, vækst og beskæftigelse vil kortere kandidatuddannelser have betydning for den enkelte studerende. Kandidatuddannelsen er en afgørende del af den akademiske uddannelsesproces, hvor studerende får mulighed for at fordybe sig i deres fagområde. En forkortet uddannelse vil kunne skade de studerendes faglige udvikling og dermed også deres produktivitet.
Jeg har fuld forståelse for, at regeringen ønsker at udvide udbuddet af arbejdskraft. Det er nødvendigt, hvis vi også fremover skal finansiere forsvar, velfærd og uddannelse. Men betragter man vækstbidragene i dansk økonomi over de seneste 40 år, så er det produktiviteten, der er drivende. Og reformforslaget risikerer derfor at save den gren over, som velstandsudviklingen sidder på.
Det kan sagtens være, at der er brug for forandringer på uddannelsesområdet, men hasteændringer medfører ofte en række uforudsete konsekvenser.
Det er vigtigt, at der er en ordentlig dialog mellem politikere, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, så man kan tage højde for de udfordringer, der kan opstå undervejs i reformprocessen. En hastig og ensidig reform kan i sidste ende blive en dyr og ødelæggende fejltagelse. Hastværk kan virkelig vise sig at være lastværk.
