Der findes ingen gratis frokost
Covid-19 er ikke længere en alment farlig sygdom. Men selvom Danmark kom bedre gennem pandemien end de fleste andre lande, blev den et dyrt bekendtskab.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det var den 1. februar sidste år, at regeringen Mette Frederiksen I ophævede de sidste coronarestriktioner. På det tidspunkt blev det besluttet, at covid-19 ikke længere skulle opfattes som en samfundskritisk sygdom, og nu har Sundhedsstyrelsen vurderet, at covid-19 fra 1. april heller ikke længere opfylder kriterierne for at være kategoriseret som en alment farlig sygdom i Danmark.
Og selvom det ikke gør sig gældende på globalt plan, hvor WHO fastholder, at covid-19 udgør en trussel mod folkesundheden, kan det derfor være relevant at gøre status over, hvordan Danmark klarede sig gennem pandemien. Og det er faktisk ikke for meget sagt, at Danmark toppræsterede, hvad angår både de sundhedsmæssige og de økonomiske forhold.
Undersøgelser viser således, at covid-19 ikke påvirkede den forventede levealder i væsentlig grad i Danmark, og det kan konstateres, at genopretningen af økonomien, målt ved udviklingen i BNP, er gået hurtigere end i de fleste af de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Samtidig er det en kendsgerning, at udviklingen på det danske arbejdsmarked, i de offentlige finanser og på betalingsbalancen er i absolut verdensklasse.
Men det er alligevel værd at holde fast i, at pandemien på ingen måde var en gratis frokost.
Det må ikke glemmes, at økonomien blev kastet ud i den værste nedtur siden depressionen i 1930’erne, da regeringen lukkede landet ned den 11. marts 2020, og at ragnarok kun blev afværget af danmarkshistoriens mest omfattende hjælpepakker. ’Go big and go fast’, som finansminister Nicolai Wammen sagde det i et interview med CNN i de tidlige nedlukningsdage.
Prisen for nedlukningen kan illustreres ved at opstille et kontrafaktisk scenario for, hvordan økonomien kunne have udviklet sig, hvis pandemien ikke havde ramt os. Det er klart, at det ikke er en uproblematisk øvelse, men lad os antage, at BNP ville have udviklet sig henover perioden 2020-2022, præcist som den gjorde det i de fem foregående år.
I et sådant hypotetisk, men ikke urealistisk, vækstforløb ville BNP i dag have været på omtrentlig samme niveau som det faktiske BNP. Men det store produktionstab, som nedlukningerne medførte, ville være undgået. Det kan beregnes som forskellen mellem BNP i det faktiske og det kontrafaktiske scenario og beløber sig målt på denne måde til ca. 160 mia. kr.
Et tab, der i vid udstrækning blev dækket i form af de mange kompensationsordninger, som skulle hjælpe samfundet gennem pandemien.
Samtidig tilbød staten gunstige låneordninger for at lette virksomhedernes likviditet. Faktisk udbetalte staten rentefrie moms- og A-skattelån for hele 34 mia. kr. under coronakrisen, som skulle tilbagebetales i løbet af 2022 og 2023.
Ifølge Skattestyrelsen er ca. 87 pct. af de lån, som er forfaldet frem til og med februar i år, blevet betalt tilbage. Men det betyder også, at 13 pct. ikke er blevet det.
Det viser, at vejen ud af pandemien har været særdeles bumpet for mange virksomheder, som nu også rammes af den høje inflation og stigende renter.
Udviklingen kan bl.a. aflæses i konkurstallene, som nu er steget til det højeste niveau siden finanskrisen. Og tendensen risikerer at fortsætte. Renten har næppe nået toppen endnu, ejendomsmarkedet er hårdt ramt og bankerne har løbende strammet kreditvilkårene for både husholdninger og erhverv over det seneste år.
Den gode nyhed er, at arbejdsmarkedet fortsat er bundsolidt. Og fordi beskæftigelsen har sat rekord efter rekord, er den samlede købekraft i samfundet ikke blevet påvirket af inflationen i samme udstrækning, som det kunne frygtes. Den udbetalte lønsum steg således i store træk med det samme som forbrugerpriserne sidste år.
Om det så også rækker til at undgå, at der bliver endnu flere konkurser i de mest udsatte erhverv, vil kun tiden vise. Lige nu tyder meget på, at danskerne foretrækker at bruge pengene på oplevelser fremfor varer, og især rejselysten er stor.
Der er meget, som skal indhentes oven på nedlukningerne. Og det ses også på priserne. Således koster pakkerejser og restaurationsbesøg nu ca. 15 pct. mere end i marts 2020.
Der findes ingen gratis frokost. Det var pandemien bestemt heller ikke.
