De små fintech-virksomheder skal op på den grønne bølge
Forskningsprojekt vil bidrage til at gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter blandt nystartede fintech-virksomheder.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det kan godt ske, at fintech-virksomheder hverken bruger dieseldrevne lastbiler eller hælder store mængder spildevand direkte i åen, men det betyder ikke, at de er grønne. Valget af f.eks. investeringer og samarbejdspartnere har nemlig stor betydning for farven på det klimaaftryk, som virksomhederne sætter.
Kryptovalutaerne er et eksempel på, hvor svært det er at måle den miljømæssige betydning af teknologiske koncepter i finanssektoren. Hvis man køber eller sælger en bitcoin, kan man nemt få en fornemmelse af, at det er en grøn måde at handle på, fordi det hele foregår virtuelt.
Ifølge et studie, som er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, er handlen med bitcoins dog så energitung, at de virtuelle guldmønters klimaaftryk kan ende med at blive lige så brun som den globale kødproduktion og brugen af benzin.
Det store spørgsmål er, hvordan vi kan dokumentere et klimaaftryk, som ikke lader sig måle direkte i form af kvælende udstødningsgasser eller antallet af fisk, som ligger med bugen opad. Hvis vi vil sikre, at f.eks. fintech-virksomheder agerer bæredygtigt, kræver det derfor, at vi har nogle kriterier og metoder til at måle graden af bæredygtighed med.
Det er netop, hvad forskerne bag projektet CAREinFintech har sat sig for at skabe.
Projektet, som er finansieret af Copenhagen Fintech, fokuserer på de små, nystartede virksomheder, som ofte ikke har hverken tid, penge eller viden til at måle og veje, hvordan deres forretning påvirker miljøet.
Derfor bliver de gennem forskningsprojektet, som også omfavner andre bæredygtighedsmål, undervist i at bruge Collaborative Analytics for Reporting ESG (CARE), som er en metode til dataindsamling og -analyse, der ikke er særlig ressourcekrævende.
Resultatet er en metode og et værktøj, som virksomhederne kan bruge til at dokumentere f.eks. deres klimaaftryk.
Dermed skabes der grundlag for, at grøn bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter i en branche, hvor miljøhensyn traditionelt ikke har haft den store betydning, fordi linket mellem naturen og virksomhedernes aktiviteter ofte ikke er direkte.
Det er håbet, at denne forskning, som for nylig blev honoreret med prisen Best Paper on Information Systems, Innovation and Entrepreneurship ved en international konference, kan bidrage til, at også de små virksomheder kan ride med på den grønne bølge. Og det er der brug for.
For hvor mange store virksomheder har læst skriften på væggen og har brugt ofte store ressourcer på at skabe et (mere eller mindre troværdigt) grønt image, så halter mange små og nystartede virksomheder efter. Det behøver de ikke længere.
