Regeringens evindelige krisesnak skævvrider den økonomiske politik
Man siger, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde. Men hvad gør regeringen, når krisen ikke rigtigt materialiserer sig? Den kører på med sine reformer alligevel.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi kender efterhånden fortællingen ganske godt: Krisebilledet af dansk økonomi, som er blevet malet i de sidste par år. Den tidligere regering fremlagde kort før valget en 2030-plan, som viste et begrænset råderum. Budskabet var klart: Der skal reformeres for at finde flere hænder og få råd til velfærd.
Nødvendigheden af reformer går også igen i regeringsgrundlaget. Og der er fokus på de ydre fjender, truslen fra Rusland, og den indre fjende, den høje inflation, i regeringens forslag til finansloven for 2023, hvilket først resulterede i den mest skrabede forhandlingspulje i mands minde på sølle 200 mio. kr. - siden 360 mio. kr.
Dansk økonomi er under massivt pres, skulle man tro.
Nuvel. Der er rekrutteringsudfordringer i dele af både den private og offentlige sektor. Ikke desto mindre går det fortsat rimelig godt med beskæftigelsen, som i februar måned endnu engang steg med 5.400 lønmodtagere til det højeste niveau nogensinde. Godt 180.000 alene i de sidste tre år vidner om, at det trods alt godt kan lade sig gøre for arbejdsgivere at finde flere hænder.
Selvom ledigheden de sidste fire måneder er gået den forkerte vej, ligger den fortsat lavt. Og på andre parametre ser det godt ud. Inflationen – nu også kerneinflationen (inflationen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) – falder. Forbrugertilliden er på vej op og er nu på niveau med april sidste år. Også i erhvervslivet er tilliden opadgående.
Der er stadig rigtig godt styr på de offentlige finanser. I de kommende år kan der forventes overskud på den offentlige saldo og den strukturelle saldo, der endnu engang er blevet skrevet op. ØMU-gælden er fortsat lav, og den offentlige formue har aldrig været højere.
Finansministeriet har efter kritik opjusteret den strukturelle beskæftigelse med 15.000 personer i 2022 til 2024 i forbindelse med finansloven for 2023. Umiddelbart er det et godt tegn, at der også i de kommende år vil være lidt mere plads i økonomien.
Om stigningen i den strukturelle beskæftigelse også slår igennem til august, når Finansministeriet kommer med en genberegnet 2030-plan, er endnu uvist.
Hvis det sker, er det uden politiske indgreb lykkedes at løfte den strukturelle beskæftigelse med omtrent 1/3 af de 45.000 fuldtidspersoner, som regeringen har ambitioner om at finde via reformer af bl.a. tilbagetrækningsordningerne.
Selvom dansk økonomi skulle være på vej mod en blød landing, er den stadig stærk. Så drop den evindelige krisesnak, der skævvrider debatten. Og behold reformudspillene i skuffen til den opdaterede 2030-plan er på plads.
