Hvor kold bliver den kommende vinter for vækst og aktiemarkeder?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Internationale økonomer bliver løbende spurgt om deres forventninger til økonomisk vækst i enkelte lande og regioner. Og lige nu peger disse markedsforventninger på, at vi kan komme meget tæt på nulvækst i USA den kommende vinter.
I eurozonen er vækstforventningerne også lidt nedslående, om end en smule højere end i USA. Men når vækstforventningerne gennemsnitligt ligger tæt på 0, så vil der også være en del, som forventer en økonomisk recession.
Og ”recession” har en ubehagelig klang, fordi det leder tankerne tilbage til tidligere recessioner, med markant faldende vækst, stigende ledighed og faldende aktiemarkeder.
Den økonomiske definition på en recession er to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst. I USA har man dog en ”overdommer” i form af National Bureau of Economic Research, som baseret på langt flere økonomiske indikatorer afgør, om man vil kalde det en recession.
Men under alle omstændigheder forekommer diskussionen om recession eller ej at skyde forbi målet: Det afgørende for lønmodtagere, virksomheder og regeringer er ikke, om der er recession eller ej, men om der er udsigt til en dyb økonomisk nedtur, eller noget man kan karakterisere som en ”blød landing”.
For de finansielle markeder er det imidlertid ikke afgørende, hvor høj eller lav den økonomiske vækst er, men hvorvidt væksten bliver højere eller lavere end det, der i dag er markedskonsensus. Forklaringen er naturligvis, at man må formode, at priserne på finansielle aktiver nu allerede reflekterer de forventninger, der er til økonomisk vækst i årets sidste kvartal og første kvartal i 2024.
Hvis man er sortseer, har man gunstige tider. Der har været, og er fortsat, en myriade af økonomiske risici, som potentielt kan bringe os i en situation, som er værre end det, som markedskonsensus lige nu peger på.
Det gælder eksempelvis (1) krigen i Ukraine, (2) de forsinkede effekter af det seneste års markante renteforhøjelser og forværring af kreditvilkår, (3) en mulig ”gidseltagning” af de forestående forhandlinger om det amerikanske gældsloft, som kan tvinge Finansministeriet til at lave drakoniske udgiftsreduktioner for at afværge en default på statsobligationer, (4) det forværrede forhold mellem USA og Kina, som kan resultere i yderligere kvælertag på global frihandel, (5) en ny bølge af inflation, og udhulning af husholdningernes reale købekraft, forårsaget af løninflation.
Man kan selv komme med flere kandidater.
Det bliver formentlig en kold vinter økonomisk set, men ingen ny istid. For USA’s vedkommende er der ikke kun foruroligende faktorer. Der er også forhold, som signalerer, at man kan orkestrere en blød landing for økonomien: Federal Reserve er formentlig færdig med at hæve renten efter en sidste renteforhøjelse i starten af maj.
Desuden har man set kontinuerlig aftagende løninflation det seneste år på trods af et stærkt arbejdsmarked. Dette har bl.a. kunnet lade sig gøre, fordi de corona-afledte flaskehalse nu er væk. Aktiviteten i servicesektorerne er fortsat stærk, mens en gunstig udvikling i forholdet mellem nye ordrer og lagre i fremstillingssektoren antyder, at industrien nu også er forbi det værste.
De pengepolitiske myndigheder ønsker svag økonomisk vækst. De pengepolitiske stramninger har netop til hensigt at dæmpe efterspørgslen for at trække inflationen yderligere ned i retning mod 2 pct.
En sådan blød landing, som i bekræftende fald også vil holde hånden under aktiemarkederne, har fortsat gode odds for at lykkes. Så ingen istid i denne omgang.
