Konkursbølgen ruller videre i dansk erhvervsliv

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Verden over kæmper virksomheder med at tilpasse sig til de nye økonomiske vilkår med stigende renter, en høj inflation og udfordringer på energiområdet. Det øger antallet af konkurser. Som verdens største kreditforsikringsselskab har vi fingeren på erhvervslivets puls i Danmark og resten af verden, og der er desværre dårligt nyt. Pulsen falder, men patienten er ikke på intensiv endnu.

Vi har netop offentliggjort en større konkursrapport, som viser, at antallet af konkurser på verdensplan vil stige med over 21 procent i 2023. Dansk erhvervsliv går desværre ikke fri. Danmarks Statistik har allerede delt foreløbige tal for i år, der viser, at konkursbølgen i den grad raser i Danmark, og vores prognose for resten af året viser, at den udvikling vil forsætte året ud. Når året er omme, forventer vi, at antallet af konkurser i Danmark vil ligge 13 procent højere i år sammenlignet med sidste år. Det er en stor stigning, der dækker over, at virksomhederne bliver presset af højere omkostninger.

Virksomhederne, der går konkurs, er typisk i konkurrenceprægede markeder og er udfordret af lavvande i pengekassen. Det er helt naturligt, at strammere finansielle vilkår – som f.eks. højere renter– rammer virksomheder med lav likviditet hårdest, når konkurrencen ikke tillader, at man kan sætte sine priser op. I dansk erhvervsliv ser vi f.eks. denne udfordring i restaurationsbranchen, men også i transportsektoren, hvor lønudgifterne presses op, og i byggeriet, hvor stigende renter presser virksomhederne.

Danmark klarer sig dårligere end vores nabolande

Danmark ser ud til at klare sig bedre end verdensgennemsnittet, men dårligere end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Med den finansielle statslige støtte under coronapandemien i 2020-2021 oplevede Danmark et unaturligt lavt konkursniveau, hvorefter vi i 2022 så en markant stigning i antallet af konkurser, da støtten blev udfaset, og coronalån skulle tilbagebetales.

Konkurserne i Danmark ventes dog fortsat at stige, og vores analyser viser, at det danske konkursniveau i 2024 vil være 12 procent højere sammenlignet med 2019, der markerer året, før corona ramte. Til sammenligning vil Sverige og Tyskland nærme sig niveauet for 2019, hvor antallet af konkurser blot vil være 1 procent højere end 2019, mens antallet af konkurser i Norge vil være 5 procent lavere i 2024 end i 2019. Hvor vores nabolande forventes at vende tilbage til ’normalen’ før corona, vil vi derfor fortsat kæmpe med et forhøjet konkursniveau.

Det kan overraske, at effekten på det økonomiske pres fra inflation, højere rentesatser og usikkerhed på energimarkeder rammer landene så forskelligt, men det skyldes bl.a.sektorsammensætningen i de enkelte lande. En af de afgørende faktorer, der påvirker konkursniveauerne, er, hvor stor en andel af det enkelte lands økonomi, der består af sektorer, som er følsomme overfor inflation- og rentestigninger. I Danmark har vi f.eks. set, at især hotel-, restaurations- og byggesektoren er blevet påvirket, mens landbrugs- og produktionssektorerne typisk har været mere stabile.

Patienten har brug for et skud økonomisk vækst

Den drivende faktor bag stigningen i antallet af konkurser er det usikre marked i Danmark og verden omkring os. Så længe højere omkostninger til løn og finansiering tynger virksomhederne, mens indtægterne samtidig bliver presset, ser vejen ud af konkursbølgen svær ud. Vi har regnet på tallene, og vores model viser, at Danmark har brug for 3 procentpoint BNP-vækst i 2023-24 for at stabilisere antallet af konkurser. Den medicin ser dansk økonomi ikke ud til at kunne levere, så vi må derfor forberede os på, at et højt niveau af konkurser fortsat vil påvirke vores økonomi og samfund de næste par år.