Nye EU-regler gælder for de store – og det kommer alle de små til at mærke

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Om under to måneder kommer de endelige krav fra EU til virksomheders bæredygtighedsregnskaber – dem, der tager højde for klima, miljøpåvirkning og samfundsageren. Og det gælder om at høre godt efter for danske virksomheder, selvom man i første omgang ikke falder ind under reglerne. For kravene kommer til at sprede sig som ringe i vandet, og hvis der ikke er en offensiv tankegang rundt om i virksomhederne, kan det komme til at koste på den lange bane.

Kort fortalt handler reglerne om, at alle større virksomheder i EU skal offentliggøre deres ESG-regnskab. ESG dækker over miljø/klima, social og governance – bæredygtighed med et andet ord. Det er ikke længere nok med skåltaler og forblommede vendinger, der vanskeligt kan holdes op på noget.

Nu skal virksomhederne kunne dokumentere, hvordan de optræder. Hvad vil man på miljø- og klimaområdet, hvordan man håndterer diversitet og arbejdsforhold og agerer ledelsesmæssigt ud fra nogle fælles EU-standarder, der samlet betegnes ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Det gør pludselig en virksomheds ikke-finansielle regnskab målbart. Og det kommer kunder og investorer til at sætte pris på.

Godt nok er det kun virksomheder med flere end 500 ansatte, der bliver omfattet af EU-reglerne fra 2024, men fordi de store virksomheder skal oplyse om hele deres værdikæde fra råstof til slutprodukt, kan alle virksomheder, der handler med store aktører, forvente at skulle levere præcis det samme.

Med andre ord er det nu, der skal handles i tusindvis af danske SMV’ere. Og rådet er, at man som bestyrelse og ledelse ser det som en udfordring, der kan give en konkurrencemæssig fordel, snarere end en besværlighed – og husker på, at der også er et element af brændende platform, hvis man vil beholde store kunder, der meget vel kan komme til at vælge partnere ud fra, om de frivilligt overholder regulativerne – og kan dokumentere dem.

Et ESG-regnskab bliver efterspurgt af mange andre end bare den storkunde, som skal bruge oplysningerne for at leve op til EU-kravene. Forbrugerne ønsker dem helt generelt. Det er ikke længere nødvendigvis lovgivning, der ændrer virksomheders handlinger. Se på Ruslands krig mod Ukraine, der fik mange selskaber til at trække sig fra det russiske marked og hvor det også er tydeligt, at dem, der er blevet, har lidt store imagetab i befolkningen.

Den samvittighedsfulde ledelse er vigtigere end nogensinde, og regelændringerne er en kærkommen mulighed for at vise det ud fra valide standarder, der kan sammenlignes på tværs af brancher.

Det kan også tilfredsstille et krav fra virksomhedens egne ansatte for hvem bæredygtighedsspørgsmålet har betydning og for evnen til at rekruttere kvalificerede talenter, der måske ligefrem søger ud fra de nye regnskaber. En udvikling, der efter at dømme kun bliver mere udtalt med tiden.

Derfor bør bestyrelser og ejerledere allerede nu bruge den nødvendige tid på at planlægge, hvordan man får opfyldt kravene. Godt nok kender vi ikke alle krav endnu, men det er muligt at lægge en strategi, der som minimum definerer, hvilke overordnede ønsker, man har. Det kan være reduktion af CO2-udledning, stræbe efter en mere cirkulær økonomi eller tage udgangspunkt i FN’s verdensmål. Det er en mulighed for at efterleve krav fra store virksomheder, forbedre interne processer og distancere sig fra konkurrenter.

Det bliver kun vigtigere i fremtiden, så det er nu, beslutningerne skal træffes.