Erhvervspolitik er også sikkerhedspolitik – og omvendt
Erhvervspolitik er afgørende for Danmarks sikkerhed, skriver topchefen i Dansk Industri, der er klar med et sikkerhedspolitisk udspil og anbefalinger til regeringen, der præsenter sit udspil i dag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi lever i en usikker verden præget af krig, ustabilitet og konflikter på stort set alle hjørner af verdenskortet. I Europa udspiller der sig en forfærdelig krig i Ukraine. I Mellemøsten har undertrykkende regimer fremgang. I Asien spiller Kina med musklerne omkring Taiwan. Og i Afrika vokser befolkningen med så stor hastighed, at kontinentet er ved at udvikle sig til en storpolitisk spilleplade, hvor stormagter kappes om at få indflydelse på landenes vækst og eftertragtede naturressourcer.
Det står ikke klart i krystalkuglen, hvordan verdensordenen kommer til at se ud om fem, ti eller tyve år. Man kan enten lukke ørerne for alt dette, til man bliver ramt lige i panden, eller man kan acceptere, at verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det er der, vi er nu. Så det står til klart, at vi bliver nødt til at tænke sikkerhedspolitik på en helt ny måde i Danmark, i EU og resten af Vesten.
Den nye sikkerhedspolitiske situation betyder, at et lands rigdom i høj grad definerer evnen til at forsvare sig selv og sine allierede. I øjeblikket står dansk økonomi bomstærkt. Udlandsgælden er på rekordlavt niveau, og Finansministeriet forventer et øget økonomisk råderum. Den stærke danske økonomi er primært skabt af et stærkt dansk erhvervsliv frem for skarpe finanspolitiske prioriteringer. Gennem flere år har den rekordhøje beskæftigelse overrasket og heraf kastet øgede skattebetalinger af sig. Der har både været vækst i den private og den offentlige økonomi, hvilket vi godt kan være stolte af.
Danmarks rigdom betyder, at vi kan foretage massive investeringer i vores forsvar uden at skære i andre sektorer. Det kunne vi altså ikke gøre, hvis billedet var som under oliekrisen i 1970’erne, i 1980’erne hvor gælden var høj og betalingsbalancen i bund. Eller ved udgangen af finanskrisen i 00’erne. Det havde kostet Danmark hårde økonomiske prioriteringer og besparelser på velfærd for at opprioritere vores sikkerhed.
Forudsætningen for, at de gode tider kan fortsætte, er, at danske virksomheders konkurrencekraft forbliver stærk. På trods af høje lønomkostninger klarer danske virksomheder sig fortsat godt internationalt. Men dette er ikke en naturlov. Usikkerhederne i geopolitikken kræver, at danske virksomheder afdækker sig for risici. Det betyder øgede udgifter, når det er for usikkert kun at modtage kritiske leverancer fra én leverandør i eksempelvis Kina. Eller når det er nødvendigt at have produktionskapacitet i flere lande frem for kun ét.
Når virksomheder skal indordne sig efter en ny verdensorden, risikerer det at koste betydeligt på konkurrenceevnen, hvilket i fremtiden kan få direkte indflydelse på vores evne til at stå mere sikkert i en usikker verden.
I dag har Danmark en fordel i den benhårde globale konkurrence inden for f.eks. sundhed, og fordi vi har en lang række af de grønne løsninger, som verden efterspørger. Denne stærke position kan vi dog ikke forvente at fastholde uden en indsats. Som med vindmøller kan Danmark blive indhentet af andre lande. Det store forspring, vi har på energieffektivisering, kan også forsvinde, hvis vi som nation ikke konsekvent dyrker dets potentiale.
Og der er forskellige faktorer, når vi taler konkurrence. Alle bliver ramt af inflation og pandemi, og her konkurrerer landene på at håndtere dem bedst muligt. Og så er der faktorer, der kun rammer danske virksomheder som f.eks. dårligere skattevilkår og manglende incitamenter til forskning og udvikling. Em skal vi gøre noget ved.
For fra et sikkerhedspolitisk perspektiv er det afgørende, at Danmarks konkurrenceevne er i top. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen – og aldrig bagefter. Vilkårene for forskning og udvikling skal hele tiden analyseres og forbedres. Vi skal sikre, at vi har nok arbejdskraft til rådighed, og de generelle rammevilkår må aldrig være en forhindring for at producere i Danmark. Med små indsatser i det store billede kan danske politikere skabe rammerne for, at Danmarks konkurrenceevne altid er på omgangshøjde og gerne foran. På den måde vil Danmark stå med en driftssikker motor for stabile indtægter, som kan bruges på sikkerhed uden at gå på kompromis med velfærden.
Vi kan som lille land ikke løse alle verdens kriser. Men vi kan komme bedre igennem dem, hvis vi bliver bedre til at hægte sikkerhedspolitik og erhvervspolitik sammen. Og vi kan tilmed styrke begge dele, hvis vi griber det rigtigt an.
