Fortsæt til indhold

Kontroltårnet i Kastrup må ikke spænde ben for den danske sommer

Dansk erhvervsliv har været hårdt ramt oven på to år med corona. Det gælder så sandelig også vores turisme og oplevelsesøkonomi. Endelig har vi lagt corona bag os., men en ny fare truer. Og den har sit epicenter i et kontroltårn i Kastrup.

Debat
Brian MikkelsenAdm. direktør, Dansk Erhverv

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Brian Mikkelsen

Konflikten mellem Naviair og Datca er anspændt. Flyvelederne i kontroltårnet er bekymrede og frustrerede.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg sådan set godt forstår frustrationen. Vi har alle prøvet at lægge en ekstra indsats i perioder, når omstændighederne krævede det. At give den en ekstra skalle, fordi kolleger har været syge, eller arbejdsbyrden har været ekstraordinær høj. Det kan man gøre i en periode, men ikke permanent.

Omvendt må man også forstå, at løsningen ikke er at hælde hundredvis af millioner af lønkroner ind på forhandlingsbordet. Luftfarten er fortsat økonomisk i knæ efter en monumental krise skabt under corona. De økonomiske dønninger efter krisen bliver kun forstærket ved, at en i forvejen velbetalt personalegruppe permanent hæves til et niveau, hvor ingen i luftfarten kan være med.

Det vil gøre det unødigt dyrere at flyve til Danmark, og det har vi ikke brug for. Sygeplejersker og lægers løn kan hellere ikke konkurrere med niveauet i Dubai. Det har vi som samfund simpelthen ikke råd til.

Flyvelederne er altså bekymrede. Det er jeg også. Meget bekymret. Bare i april måned fik 60.000 passagerer aflyst deres fly. I samme måned var en million passagerer ramt af forsinkelser. Det svarer til 45 procent af alle ankomster og afgange, som har været forsinket mere end et kvarter.

Det er vilde tal. Og det er altså kun for april. Inden længe starter den travle sommerferieperiode. Og det er den absolut vigtigste periode. Ikke blot for luftfartssektoren, men for hele værdikæden i turisme – og oplevelsesøkonomien.

Og her er der tale om en sektor, der har været umanerligt meget igennem de sidste par år på grund af coronakrisen.

Hoteller, konferencecentre, barer, restauranter, forlystelsesparker, museer, festivaler, biografer, spillesteder, rejsebureauer og charterselskaber og jeg kunne blive ved. Listen er lang og stor. Og det samme er tallene for tabt omsætning. Alene i 2020 er dette opgjort til svimlende 49 mia. kr. for turisme – og oplevelseserhvervene.

Vi taler altså om en hårdt prøvet branche. En branche, som forventeligt – og fortjent – kunne se frem til en helt anderledes sommer i 2023.

For den gode nyhed er, at to års nedlukninger ikke kun har øget danskernes og de internationale turisters kontante opsparinger. Det har også ført til et opsparet behov for rejser og appetit på oplevelser. Det så vi allerede i 2022, da verden endelig åbnede op. Og alt tyder på, at 2023 vil markere en ”return to normal”.

Datca har sagt, at de godt ved, at det er passagererne, som holdes som gidsler i den aktuelle konflikt. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt de er klar over, at det ikke kun er passagererne, men hele den danske turismesektor og rejsebranche.

Vi er så heldige i Danmark at have en stor international og konkurrencedygtig hub i København. Det er ikke givet i et lille land som Danmark. Det skal vi værne om. Og det hjælper den aktuelle situation ikke på. Krisen kan nemlig i værste fald betyde, at luftfartsselskaberne på længere sigt begynder at placere deres operationer i andre lufthavne.

Men selvom konflikten har sit epicenter i et kontroltårn i Kastrup, så kan problemet altså ikke isoleres til København. Det er som sagt hele den danske turismesektor, som bliver påvirket. Netop fordi Københavns Lufthavn har store katalytiske effekter på resten af værdikæden lige fra Tivoli i København til H.C. Andersens Hus i Odense.

Derfor er jeg selvfølgelig også tilfreds med, at Naviair synes at have fundet frem til en midlertidig løsning, som kan afbøde de værste konsekvenser henover sommeren ved at flytte flyveledere fra Roskilde Lufthavn til Københavns Lufthavn.

Men det er klart, at dette ikke er en tilstrækkelig løsning på den længere bane. Derfor håber jeg på konstruktive drøftelser parterne imellem og at der fortsat arbejdes på en mere varig løsning, således at kapaciteten i både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn kan komme tilbage på 100 pct.

Det er nemlig i vores alles interesse.

Artiklens emner
Oplevelsesindustrien
Sundhedsvæsenet