Energikøbmand: Vi yder et overset samfundsbidrag

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I de seneste måneder har store overskud hos energihandelsselskaberne skabt så meget røre, at det har udløst en grundlæggende diskussion om vores eksistensberettigelse. Lad det være sagt med det samme: I InCommodities, som jeg er direktør for, kommer vi senere på måneden til at levere et regnskab, der vil overgå de tidligere år med adskillige længder. At det er iøjnefaldende efter et år, hvor Europa var ramt af en energikrise, forstår jeg godt.

Som branche har vi været fokuseret på at opbygge en førende dansk klynge af energihandelsselskaber, men vi har forsømt at fortælle, hvor vigtig en rolle, vi faktisk spiller.

Den seneste tids sager om anholdelser og varetægtsfængslinger, mistanker om mulig markedsmanipulation, karteldannelser og bonusaftaler fortjener naturligvis en kritisk dækning. Disse oplysninger er rystende, hvis de er sande, og det er afgørende, at vi ikke ignorerer det som branche. Man må også konstatere, at sagerne gør det svært at trænge igennem med budskaber om det samfundskritiske formål, branchen tjener.

Efter et helt usædvanligt 2022 er det rimeligt nok, at politikerne vil undersøge, om reguleringen er tidssvarende. Min virksomhed og jeg skal derfor betragtes som en samarbejdspartner, når det handler om udvikling af ny EU-regulering. Vi er klar til at diskutere eksempelvis skærpede kapitalkrav og krav til ledelsen af virksomhederne.

Vi efterlyser også en oprustning af myndigheden ACER, som overvåger det europæiske energimarked. Men vi advarer mod dansk enegang. Når alt kommer til alt, er det kun regulativer på EU-niveau, der kan ruste Danmark og Europa til fremtidige energikriser og det er kun derigennem vi kan få de bedste rammevilkår til udfylde vores kritiske rolle i energiforsyningen.

Forudsætningen for vores virke er en stærk europæisk lovgivning, og vi spiller præcis den rolle, politikerne tiltænkte os, da de skabte de nuværende rammer, der skal sikre, at energien flyder frit i et frit marked. Her er vores rolle at lagre energi og flytte det fra områder, hvor der er overskud, til områder, hvor der er knaphed.

Derfor er det også forkert at hævde, at danske energihandelsselskaber, der opererer på det globale marked, har bidraget til højere energipriser for forbrugerne. Tværtimod har vi demonstreret, at vi bidrager til forsyningssikkerheden og udjævner prisforskelle, også når krisen rammer. Uden branchen havde priserne været signifikant højere.

Og det er ikke bare en tom påstand. Det blev for nyligt fastslået af nærværende medie af den europæiske myndighed på området, ACER, som har til ansvar at overvåge sektoren:

»Skal man fremhæve effekten af et integreret energimarked, kan man sige, at priserne ville sandsynligvis have været højere i 2022, hvis det ikke var for energihandlere, som bedrev lovlig handel på tværs af grænserne.«

Eller sagt på en anden måde: Hver en krone, vi har tjent hjem til Danmark, er et udtryk for, at energiprisen er blevet sænket til gavn for de europæiske forbrugere. Derfor kommer man heller ikke til at se mig bøje hovedet over de resultater, vi skaber. De kommer alle til gavn, og det er jeg stolt af.

Når vi flytter energi fra områder, hvor der er overskud til områder, hvor der er knaphed, fører det til lavere priser på de markeder, hvor knapheden havde drevet prisen op. Ved at bruge store mængder data, markedskendskab og avanceret IT-overvågning holder vi konstant øje med det globale udbud og efterspørgsel på energi. Vi lagrer og transporterer energi på tværs af tid og sted, så energien ender der, hvor den gavner forbrugerne mest. På linje med energiproducenterne spiller vi altså en afgørende rolle i værdikæden, der sikrer strøm i stikkontakterne og gas til boliger og industri. Det er dén historie, vi har underfortalt.

Alene i 2021 sænkede handel med elektricitet over grænserne ifølge den europæiske myndighed ACER priserne med 253 mia. kr. i Europa, og dermed fungerede markedet præcist som politikerne ønskede, da de liberaliserede elmarkedet for år tilbage. Den frie markedsmodel var en afgørende forudsætning for at Europa ikke gik i sort, da energikrisen ramte i kølvandet på Ruslands pludselige invasion af Ukraine i 2022.

Betydelige eksportindtægter

De danske energihandlere tjener penge på markeder langt fra Danmark og betaler skat herhjemme. Til gavn for det danske velfærdssamfund.

Eksportindtægterne fra energihandelsselskaberne er så betydelige, at de selvstændigt bidrager til væksten i den danske økonomi. Og det har en direkte indvirkning på samfundet som helhed, da det medfinansierer investeringerne i vores sundhedssystem, infrastruktur og den grønne omstilling.

Energihandelsselskaberne investerer også selv i den grønne omstilling. Her ser vi et enormt potentiale: Ved at tilbyde faste aftaler om køb af vind- og solenergi gør vi det mere attraktivt for producenterne at udvikle og satse på de vedvarende energiformer. Sådanne såkaldte PPA-aftaler kan være med til at gøre grønne energiprojekter mere attraktive – og dermed sætte fart under etableringen af dem.

Grøn omstilling og ”energy-tech” er blevet et vandmærke i danske eksportindtægter, og jeg er glad for, at vores sektor har spillet sig ind på linje med andre fantastiske industrieventyr.

Der er ingen grund til at tvivle på energihandlernes eksistensberettigelse. Vi spiller en afgørende rolle i værdikæden, der sikrer strøm i stikkontakterne, bidrager selvstændigt til den robuste danske økonomi og er med til at drive den grønne omstilling fremad.