Kunstig intelligens kommer til at overtage advokaternes job
De seneste måneders udvikling i kunstig intelligens kommer til at vende den juridiske sektor på hovedet. Det kommer til at skabe nye muligheder for advokaterne, men nogle vil miste deres arbejde.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Kommer robotterne til at overtage advokaternes job? Og i så fald hvornår? Siden jeg blev en del af den danske legal tech-scene i 2017, har det været debatten. I bestemt ental. Den blussede op med jævne mellemrum. Når et nyt AI-startup modtog en mastodont-investering eller da Vice udgav en dokumentarfilm, hvor en kunstig intelligens viste sig i stand til at screene en NDA både hurtigere og med færre fejl end de mest erfarne advokater.
På den ene side var dommedagsprofeter, som prædikede massearbejdsløshed og advokatbranchens totale sammenbrud. På den anden var stoikerne, som manede til ro og påpegede, at ulven endnu ikke var kommet, selvom Peter havde råbt op fire-fem gange.
Nu er debatten tilbage og noget tyder på, at ulven har meldt sin ankomst denne gang. Den går under navnet GPT og den virker ustoppelig.
Med de seneste måneders udvikling in mente, er det ikke svært at se, hvordan kunstig intelligens kommer til at revolutionere juridisk arbejde. Teknologien kan analysere komplicerede juridiske problemstillinger, gennemse lange juridiske dokumenter for fejl, oversætte svære begreber til almindelige mennesker og selv generere overbevisende paragraffer - på få sekunder og med lav fejlmargin. Den seneste udgave kan sågar bestå den amerikanske advokatprøve, og den kræver hverken kantineordning, hjørnekontor eller seks ugers betalt ferie.
Sker det så endelig? Bliver advokaterne arbejdsløse?
Selvom noget taler for færre advokater i fremtiden, er der også meget som taler imod. Der er fortrolighedsudfordringer, når ChatGPT lagrer de informationer, man giver den og bruger dem i andre sammenhænge. Dertil har robotterne tendens til at være upålidelige, og vi tillader lavere fejlmargin fra maskiner. Det er derfor, vi ikke har selvkørende biler.
Og så er der hele ansvarsspørgsmålet. Når man hyrer en advokat, køber man en forsikring: En sikkerhed for, at der er nogen, som står til ansvar for det, de siger og gør. For hvem skal holdes ansvarlig, når jurarobotten har givet et dårligt råd?
I virkeligheden kan kunstig intelligens blive en guldgrube for advokater: Nye ansvarsproblemstillinger, ophavsretlige gråzoner, og komplicerede compliance-regimer. Man skal huske på, at internettet også tog arbejde fra advokaterne, men GDPR gav tifoldigt tilbage. Noget lignende kan ske her: Det arbejde advokaterne mister på nogle stofområder, vinder de på andre.
Dermed ikke sagt, at advokaternes arbejde ikke kommer til at ændre sig. En del af rugbrødsarbejdet kommer til at forsvinde til tech-selskaber, og resten vil kunne udføres hurtigere. Der vil være brug for færre fuldmægtige og mindre administrativt arbejde. Fremover vil advokater skrive mindre, søge mindre og tænke mindre. De vil i stedet overgå til at være redaktører for maskinerne og projektledere med faglig ekspertise.
Den enkelte advokat vil blive mere effektiv, hvilket i teorien vil betyde, at der er brug for færre af dem. Så ja. Nogle advokater vil risikere at miste deres arbejde. Forskning fra Princeton peger sågar på, at branchen er en af de mest udsatte. Når vi opdager, at maskinerne kan løse de fleste af advokaternes opgaver, risikerer advokaterne, at deres arbejde bliver affortryllet, hvilket medfører en devaluering af deres services.
Forleden talte jeg med en investorer, der havde sparet 30 pct. på sin advokatregning ved at bruge ChatGPT. Han bad den om at gennemlæse en kontrakt for risici og opliste dem i punktform. Så sendte han resultatet til sin advokat og bad vedkommende om at bekræfte, at det var de største risici. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan den juridiske forbruger kan spare tid og penge på juridiske services ved den nye teknologis mellemkomst.
For advokatbranchen kræver det en stor kulturændring. Vi skal have et fundamentalt opgør med advokatbranchens forretningsmodel, som er baseret på løbende timer. Timesatsmodellen bliver undergravet af de nye teknologier og giver ikke incitament til effektivitet. Derfor skal vi have omlagt den konservative industri, så man fremover betaler for de juridiske produkter og ikke for mængden af timer, der er brugt.
Ideelt bør teknologiske fremskridt føre til, at man som forbruger får mere for mindre, men advokaterne vil sprælle i nettet. Og den potentielle produktivitetsforøgelse, som fulgte med digitaliseringen, manifesterede sig aldrig rigtig i lavere priser, så intet er sikkert.
Men ulven er her, den vil ændre juridisk arbejde for altid og med al sandsynlighed gøre nogle overflødige.
