Drama om recession er knap så dramatisk, som det lyder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når ordet ”recession” blinker rødt på skærmene, og nyhedsmediers rulletekster flasher ”recession” som Breaking News, virker det dramatisk. Recession giver associationer til jobusikkerhed, stigende arbejdsløshed og en grad af modløshed og forbrugstilbageholdenhed.

Senest måtte Tyskland nedrevidere tidligere offentliggjorte nationalregnskabstal, som viste negativ vækst i 4. kvartal. Da væksten i 1. kvartal blev på -0,3%, var der tale om en recession i den tekniske definition. Ikke nogen dramatisk afmatning. Tysk økonomi formåede da også at skabe 281.000 nye job i de to kvartaler.

I længere tid har økonomer skændtes om, hvorvidt der kommer en recession i amerikansk økonomi i den kommende vinter. På overskriftsform synes fronterne trukket skarpt op. Men i virkeligheden vil det ofte være få tiendedele i en usikker statistik, som adskiller vandene. Lige nu viser en rundspørge på Bloomberg, at økonomer gennemsnitligt forventer en økonomisk vækst på 0,2 pct. i 4. kvartal, efterfulgt af 0,1 pct. i 1 kvartal 2024. Det er altså ikke meget forventningerne skal tippe, før R-ordet igen blinker på skærmene.

Da USA fortsat er klart den vigtigste økonomi i verden, er det noget, som har de finansielle markeders bevågenhed. Bekymringer har der været nok af længe. De seneste bekymringer har i høj grad været centreret omkring inflationsudviklingen, pengepolitik og udviklingen på kreditmarkederne.

At rentestramninger er begyndt at gøre ondt på de mest rentefølsomme sektorer, fik vi en påmindelse om, da Silicon Valley Bank og First Republic vendte bugen i vejret. Da Federal Reserve (FED) i begyndelsen af maj leverede den 10. renteforhøjelse siden marts 2022, blev det imidlertid antydet, at det kunne blive den sidste. Inflationspilen har længe peget kraftigt nedad, og FED kender endnu ikke effekten af de seneste renteforhøjelser, fordi der går en rum tid, før virksomheder og husholdninger mærker den fulde effekt.

Privatforbruget udgør gennemsnitligt omkring 70 pct. af amerikansk økonomisk vækst. Og stigende renter gør ikke noget godt for låne- og forbrugslyst i økonomien. Til gengæld har den været kendetegnet ved et overordentligt stærkt arbejdsmarked, som understøtter såvel købekraft som købelyst.

Hertil kommer, at amerikanerne (ifølge en analyse fra San Francisco Federal Reserve) fortsat har cirka en fjerdedel tilbage, af den ekstra opsparing fra de økonomiske stimuli på 2.200 mia. dollar under covid-19. Dette vil fungere som en stødpude mod højere leveomkostninger i form af rentebyrden.

Spørgsmålet er imidlertid, om det stærke arbejdsmarked kan fortsætte? På overfladen var beskæftigelsesrapporten overordentlig stærk. Den viste således, at der blev skabt 339.000 nye arbejdspladser i maj. Men der var flere underliggende tal som kunne bekymre. Eksempelvis ønsker stadig færre amerikanere selv at opsige deres stilling. Dette tal er højt, når jobsikkerheden er stor.

Når Conference Board spørger ind til, om der er rigeligt med job, og om det er vanskeligt at finde et nyt job, peger det imidlertid på et fortsat stærkt arbejdsmarked. Dette ”bekræftes” også af de månedlige rundspørger hos de mindre virksomheder, foretaget af brancheorganisationen NFIB. Disse peger fortsat på positive intentioner om at ansætte flere medarbejdere.

Det kan være bekymrende, at tilliden hos virksomheder i servicesektoren er aftagende. Men dette behøver ikke varsle en økonomisk recession, men snarere vækstafmatning og en ”blød landing” for økonomien.