To grunde til at tage til Folkemøde. Og to grunde til at blive langt væk
Folkemødet på Bornholm er genialt. Men det har en bagside.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ved du, hvordan man graver et hul i jorden? Model Folkemøde?
Man flyver til Bornholm, lejer et mødetelt og får Clement Kjersgaard til at moderere en debat med titlen: ”Hul i jorden – udfordringer og perspektiver”.
Ved du så, hvordan man reducerer Danmarks CO2-udledning? Model Folkemøde?
Man flyver til Bornholm, lejer et mødetelt og får Clement Kjersgaard til at……..
OK. Den var måske ikke så sjov.
Der er indgået overenskomst om, at det med at sætte handling bag sine ord, det gæld’s ikke i uge 24.Anders Heide Mortensen
Det er sjovere at være min unge bekendte, der under Folkemødet er hyret til at køre partnere i et stort advokatfirma frem og tilbage mellem Rønne Lufthavn, festivalpladsen i Allinge, deres hoteller og øens restauranter. Der er penge i det og kig til de kendte.
Folkemødet på Bornholm, der begynder på torsdag, er eminent til stille lobbyisme. Det er derfor, at advokatfirmaet og flere hundrede andre virksomheder og organisationer investerer seks- og syvcifrede beløb i at være til stede. Nogen af dem bestiller bureauer til at sætte events og debatter op, der understøtter deres dagsorden. Andre har forberedt uformelle møder med beslutningstagere, der sætter rammerne for deres forretning. For eksempel politikere.
Folkemødet er beslutningstagernes årlige stormøde - pakket ind i en hyldest til samtalen og demokratiet. Dermed er begge grunde til at deltage nævnt.
Beslutningstagerne kan ordne forretninger – i ordets bredeste forstand – på tværs af sektorer, faggrænser og formkrav. I mylderet i Allinge vækker det ikke opsigt, at en administrerende partner i et advokatfirma dyrker to-tre politikere, der har afgørende indflydelse på et forretningsområde. Lederen af en interesseorganisation kan få en samtale med en topembedsmand om besættelsen af statslig direktørstilling. Et navn kan bringes i spil, en anden kandidat fravælges. Ingen notater, intet referat af samtalen. Hvad der siges på klippen, bliver på klippen.
Dem, der er i Allinge for at tage del i samtalen og demokratiet – i bredeste forstand – kan gå fra debat til debat og få den oplevelse at komme i snak med en minister, erhvervsleder eller organisationsformand. Enestående. For hvornår er Magten ellers klar til en snak iført t-shirt og fadøl? I solskin og med kig til Østersøen.
Ligesom der er to grunde til deltage, er der to grunde til at blive væk fra Folkemødet.
Den ene grund er, at arrangementet tilsyneladende er hævet over den grønne omstilling.
Selv om 2025-målet for CO2-reduktion er skredet i havet og behovet for handling tårner sig op, hvis 2030-målet skal nås, er det åbenbart stadig en god idé, at mellem 50.000 og 100.000 mennesker tager flyet eller hurtigfærgen til Danmarks østligste punkt for at tale om bæredygtighed og demokrati. Tale om. Der er indgået overenskomst om, at det med at sætte handling bag sine ord, det gæld’s ikke i uge 24. I den uge går landets beslutningstagere forrest med at vise, at grøn omstilling og bæredygtighed, det er noget vi taler om. På Bornholm. Og taler om. Og taler om. Indtil der er afgang med fly nummer DX299 fra Rønne til København.
Nogen kunne tænke, at de beslutningstagere, der taler om grøn omstilling, i 2023 ville sige, at nu må der altså handles. Til en start ved at flytte det årlige stormøde for beslutningstagere til et sted i Danmark, som færre skal bruge fly og færger for at komme til. Eller måske kunne det hersens digitalisering bruges til noget? Nej: Ingen siger noget i den retning.
Den anden grund til at blive væk er, at der er grænser for, hvor meget klogere man bliver på verden i et ekkokammer. Folkemødet er de talendes og administrerendes fest. Mennesker, der hylder samtalen. Og, lad os sige det ligeud, ofte betaler flybilletten og opholdet på øen med et firmakort.
Men når de 100.00 er taget til Bornholm på torsdag, er der 4,5 mio. voksne danskere tilbage. Kommunalarbejdere, landmænd, folk med en lille virksomhed, sosu-assistenter og blikkenslagere. Den slags mennesker, som de 100.000 stort set ikke kender. For de 100.000 taler sjældent med dem. De taler med hinanden. Derhjemme og på Bornholm.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk
