Fortsæt til indhold

Energikøbmand glemmer hurtigt

Små samfund mistede dagligvarebutikker, virksomheder drejede nøglen og private måtte slukke varmen, mens energikøbmænd høstede milliarder.

Debat
Mogens Pilgaard SørensenEnergimægler og uvildig rådgiver, MPS-Solutions

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mogens Pilgaard Sørensen. Foto: DroneRune

I et indlæg hos Finans 8. juni 2023 beskriver direktør for InCommodities Jesper Johansson, hvordan hans selskab og branchen generelt har svært ved at trænge igennem med budskaber om samfundskritiske formål.

Branchen betaler milliarder i skat, skaber arbejdspladser og har vundet op mod 2 pct. af det globale marked for handel med energi. Og det er en fin fortælling.

Men mens skattebetalinger gavner samfundet, vil direktøren se, at løftes blikket op over pc-skærmen, medførte energipriserne sidste år omkostninger for samfundet, der er højere og rækker længere.

Små samfund mistede dagligvarebutikker, virksomheder drejede nøglen og private måtte slukke varmen. Samfundet som helhed er et fattigere sted, mens der er scoret milliarder andre steder.

Grunden hertil udsprang måske af krigen i Ukraine med det russiske gas-stop og dette viser, at der er brug for mere fremad med hensyn til vores energi.

Privatiserede profitter mens forbrugerne betaler

Kradser man i overfladen, er der realiteter, direktøren undgår at tage med i indlægget.

For den grønne omstilling har medført enorme udsving i priserne sammenlignet med produktion baseret på mere stabile energikilder som olie, gas og kul. Og mens danskerne mange år troligt betalte PSO-afgift for at støtte den selvsamme omstilling til sol og vind, viser de lange briller ikke lavere priser.

Og de svingende produktionsformer er stærkt medvirkende til de markante gevinster hos energibaronerne, der tjener stort på samfundets entydige satsning på ujævn vedvarende elproduktion fremfor f.eks. kernekraft.

Problemet her er, at mens indtægterne er privatiserede og ender i lommen på den hurtigste taljonglør, er elnet, kabelforbindelser og net-operatører såsom Energinet med mere betalt af samfundene.

Danske forbrugere og producenter løfter altså de fleste omkostninger, mens energikøbmænd inviteres på gratis frokost, hvor menuen er garanteret gevinst fra dag et (som årsresultaterne for 2022 bevidner: liste).

Ud at arbejde med milliarderne

Rendyrkede trading-selskaber ønsker ikke at røre slutforbrugere – for disse indebærer risici. Det er der nærmest ikke i den evige jagt på milliarder, og mere vil have mere.

Jeg kunne ønske, at nogle af gevinsterne fra de rendyrkede energikøbmænd i markederne bruges på at forbedre mulighederne for hr og fru Nielsen og danske energiforbrugende virksomheder – dét er der brug for.

Klima og biodiversitet vinder nemlig ikke på, at virksomheder flytter energiforbruget til asien grundet høje energipriser i Europa, da Asien er mere laissez faire med hensyn til kulforbruget.

Artiklens emner
Energipolitik