Mistrivsel er individuel – det samme bør behandlingen være
Der skal være klare linjer om sundhedsforsikringers betingelser og vilkår. Man skal bare passe på med, at behandlingen ikke bliver for standardiseret, da mistrivsel er individuel og skal behandles som sådan.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
To ud af tre psykologer oplever ifølge en undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening, at der er forskel på klienternes forventninger og den hjælp, som de kan få indenfor rammerne af deres sundhedsforsikring. På baggrund af undersøgelsen opfordrede foreningen derfor forsikringskunder til at søge viden om deres betingelser, inden de går i behandling.
Jeg kan kun være enig: det er af afgørende betydning, at der skabes større gennemsigtighed i sundhedsforsikringernes betingelser. Det gælder både for psykologhjælp og behandlingsmuligheder generelt. Man skal nemlig kunne stole på sin sundhedsforsikring, så man altid kan få rettidig og relevant hjælp, når man har brug for det. Det er kort og godt sundhedsforsikringernes eksistensgrundlag.
Markant flere mistrives
Og der er desværre rigtig mange, der har behov for hjælp i dag, især med deres mentale sundhed. Ifølge den seneste udgave af den Nationale Sundhedsprofil, der kortlægger danskernes sundhed, er andelen af danskere, der scorer lavt på mentalt helbred, nemlig vokset med hele 74 procent siden 2010.
Det går således den helt gale vej med vores trivsel. Psykiske lidelser gør dog ikke kun ondt nu og her, men kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af vores liv. Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport om sygdomsbyrden i Danmark kigget nærmere på personer med en række fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, og her er depression den sygdom, der forårsager flest ekstra dødsfald blandt danskerne – flere end lungekræft og KOL.
Depression kan også få stor indflydelse på vores arbejdsliv, viser rapporten. På landsplan har personer med depression over tre millioner ekstra sygedage om året, og derfor er depression ikke overraskende blandt de sygdomme, der hvert år leder til flest ekstra førtidspensioner herhjemme.
En forsimplet løsning på et komplekst problem
Depression, angst og psykiske lidelser generelt er således komplekse sygdomme, der ofte kræver komplekse behandlingsforløb. Derfor kan man fra faglig hånd ikke altid forudsige, hvad eksempelvis det rette antal psykologsamtaler er for en given klient.
For hvorfor lige 1 eller 2 x 12 psykologsamtaler, som det offentlige som tommelfingerregel udbyder til alle i tilfælde af depression eller angst? Hvad nu hvis der er behov for flere eller måske færre samtaler? En sådan på forhånd defineret pakke giver selvfølgelig mere klarhed for behandlerne, men lægger samtidig op til et mere standardiseret behandlingsforløb for klienterne. Der er mange fordele at hente ved skræddersyede og individuelt tilpassede forløb.
Forebyggelse skal også være individuel
Psykiske lidelsers kompleksitet betyder desværre også, at det somme tider kan være svært at skabe klarhed omkring en given sundhedsforsikrings konkrete betingelser. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste personer i tilfælde af sygdom vil søge hjælp uden tanke på, hvad der nu lige stod i de ti siders forsikringsbetingelser, man fik tilsendt for tre år siden.
Kompleksiteten kombineret med noget så konkret som forsikringsbetingelser og -vilkår kan også være til hinder for det forebyggende arbejde, som mange af os i forsikringsbranchen ønsker at styrke. Også her spiller gennemsigtighed og tydelig kommunikation en afgørende rolle, så vi skaber mest mulig klarhed og tryghed for vores kunder, så de hurtigt kontakter os, når de begynder at få symptomer på mistrivsel.
Der er nemlig et enormt potentiale i forebyggende og tidlige indsatser. Ifølge den førnævnte rapport fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark kan 8.660 dødsfald, 4 millioner sygedage og omkring 40 milliarder kroner om året spores tilbage til depression, angst og skizofreni. Det er ikke alene tragisk for de ramte personer, men er også en katastrofe for vores samfund, hvilket vi bør gøre alt for at komme i forkøbet.
Men skal vi forebygge psykiske lidelser og styrke den mentale sundhed bredt i befolkningen, kræver det en mere fleksibel tilgang end standardiserede pakkeløsninger og mere fokus på det enkelte menneskes behov og situation. Mistrivsel er nemlig individuel, og det samme bør forebyggelsen og behandlingen heraf derfor også være.
