For en økonom som mig er det svært at få armene ned
Der er mange gode grunde til at være småforelsket i Danmark. Og måske ikke mindst, når man er økonom. For målt på næsten alle parametre ligger vi bedre til end de fleste andre lande.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er midsommer, og Drachmanns klassiker ’Vi elsker vort land’ har traditionen tro gjaldet ved Sankt Hans-bålfesterne, der hvor de blev tilladt på grund af tørken, og nok mest i Shu-bi-duas mere sangbare version fra 1980.
Drachmann havde oprindelig skrevet visen i 1885 til eventyrspillet ’Der var engang’. På det tidspunkt slikkede kongeriget fortsat sårene oven på ydmygelsen i krigen i 1864 mod Preussen og Østrig, nationalromantikken blomstrede og der var i visse kredse et stærkt mentalt behov for en forherligelse af det decimerede land.
Dér er vi bestemt ikke i dag. Og for en økonom som mig er det svært at få armene ned, når man tager et kig på de internationale ranglister, som år efter år placerer Danmark helt i top, når det gælder forhold som konkurrenceevne, levestandard, lighed, demokrati, miljø og korruption.
Danmark havde sidste år igen det største overskud på de offentlige finanser i EU.Helge J. Pedersen
Samtidig kan vi bryste os af, at Danmark er blandt de lande, som kom bedst gennem covid-19 krisen. Bruttonationalproduktet, BNP, er allerede tilbage på trenden fra før pandemien, beskæftigelsen er rekordhøj og både de offentlige og eksterne balancer er i verdensklasse. I 2022 svarede overskuddet på betalingsbalancen til hele 13 pct. af BNP, og udlandet skylder os nu et beløb, der svarer til to tredjedele af BNP. Danmark havde sidste år igen det største overskud på de offentlige finanser i EU, og den offentlige sektors gæld er på blot det halve af, hvad Bruxelles tillader til trods for pandemi, krig i Ukraine, energikrise og galopperende inflation. Det er intet mindre end imponerende.
Det er måske også derfor, at hardcore-økonomerne i OECD i deres seneste konjunkturprognose ’ A long unwinding road’ nærmest skamroser dansk økonomi. Især beslutningen om ikke at udrulle store krisepakker til befolkningen under energikrisen vækker begejstring. OECD fremhæver således, at Danmark ved at lade prismekanismen virke og satse på energibesparende investeringer har været i stand til at sænke energiforbruget, ligesom den ansvarlige finanspolitik i kombination med stramningen af pengepolitikken reducerer det inflationære pres.
De økonomiske vagthunde i Paris holder dog pegefingeren løftet og fremhæver, at regeringen bør komme med en yderligere opstramning af finanspolitikken, hvis inflationen ikke falder som forventet, ligesom det kan blive nødvendigt med yderligere reformer af arbejdsmarkedet for at undgå fremtidige flaskehalsproblemer.
Det sidste er en vigtig pointe. Udviklingen på arbejdsmarkedet har overrasket alt og alle, og meget tyder på, at behovet for arbejdskraft har været voldsomt undervurderet i kølvandet på pandemien. Med den demografiske udvikling in mente betyder det også, at kampen om arbejdskraften blot står til at blive yderligere intensiveret over de kommende år
Det er selvfølgelig ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden, at udfordringerne med en aldrende befolkning trænger sig på. Men det er langt fra alle lande, der har evnet løbende at gennemføre de reformer af bl.a. arbejdsmarkedet og pensionssystemet, som er nødvendige for at imødegå udfordringerne og dermed sikre holdbarheden i de offentlige finanser på den lange bane.
Se blot på de enorme problemer, som præsident Macron har haft i Frankrig med at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. En beslutning, som i bogstavelig forstand satte brand i gaderne, mens den danske regerings beslutning om at øge arbejdsudbuddet ved at afskaffe store bededag blev gennemtrumfet under langt mere fredelige omstændigheder.
Det er nok i sidste instans denne evne og vilje til at imødegå fremtidens udfordringer, som har ført dansk økonomi op i den absolutte verdenstop, siden Schlüter-regeringen i begyndelsen af 1980’erne påbegyndte en historisk genopretning af en vaklende dansk økonomi med direkte kurs mod afgrunden.
Og hvem ved, måske kan der endda trækkes en parallel fra danskernes generelle reformbevidsthed og omstillingsparathed til det famøse nederlag i 1864, som jo i realiteten på mange måder skabte grundlaget for det moderne Danmark. Sagt med andre ord er der faktisk mange gode grunde til at være lidt småforelsket i vort land. Men jeg er helt enig med Drachmann. Ved midsommer mest!
