Digital vismand: EU fejler med hård regulering af kunstig intelligens

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Gang på gang har det været nødvendigt at regulere internetgiganterne og give dem store bøder. Det er åbenlyst, at techgiganterne mangler et moralsk kompas og skal tvinges gennem bøder og hård regulering til at adoptere europæiske normer og værdier for at beskytte europæiske forbrugere og sikre fair konkurrence for de europæiske virksomheder.

Nogle mener, at reguleringen af internetgiganterne viser, at reguleringen kom for sent og ikke har været tilstrækkelig omfattende. Og at det betyder, at i fremtiden skal EU sørge for at være på forkant med udviklingen og regulere tidligere og hårdere og på forhånd forsøge, at dække alle tænkelige situationer.

Det ses blandt andet i den nye meget restriktive AI Act, som EU-Parlamentet har hastet igennem af frygt for at gentage fortidens synder. EU beskriver selv AI Act som den første og mest omfattende lovgivning på AI-området i verden. Nogle vil være stolte, men jeg er bekymret.

Jeg synes ikke, at læren er, at EU kom for sent med lovgivningen. Tværtimod har EU fejlet ved at regulere for hårdt og for tidligt, når det gælder Internettet og andre digitale teknologier. Og nu er EU ved at gentage fejltagelsen med AI. Hvis EU ønsker moralske AI-virksomheder, må EU selv skabe et miljø, som kan frembringe dem.

I stedet for at forsøge at tøjle de vilde internetgiganter, der er vokset op på fremmede markeder og med andre værdier og normer end de europæiske, må EU sætte sig et mål om selv at skabe globale digitale virksomheder. Hvorfor fokuserer EU hele tiden på behovet for tidlig og hård regulering og ikke på, hvordan EU skal have som strategisk mål, at tre af de ti største virksomheder i verden inden for AI skal være europæiske i 2030.

Når du strammer garnet …

Tallene taler deres tydelige og nedslående sprog. Ingen af de 20 største internetvirksomheder er europæiske. Ingen af de største virksomheder inden for mobil- og smartphone-teknologi er europæiske, selvom enkelte husker Nokia og Ericsson. Også på det generelle virksomhedsområde mister EU fodfæste. I 2000 var 41 af verdens 100 mest værdifulde virksomheder europæiske. I dag er tallet 19.

Fra 2019-2021 faldt udenlandske investeringer med 66 pct. i EU, mens de steg 63 pct. i USA. Tallene peger alle sammen på den samme negative trend. EU sakker bagud på den globale tech-scene. EU må vende denne kedelige udvikling. EU skal enten tage en ambitiøs og mere klar strategisk position eller acceptere en rolle som et kontinent med høje moralske normer, men uden særlig politisk eller økonomisk indflydelse på den globale scene.

Beregning af varmetab

AI har ramt hele verden, og brugerne er begejstrede. AI har spredt sig med lynets hast og hurtigere end noget tidligere fænomen på internettet. AI er globalt og skal håndteres som et vilkår, der får kolossal betydning for hele menneskeheden i de næste 10 år.

Lige nu er AI som et Klondike, hvor håbefulde guldgravere fra hele verden flokkes. Iværksætterne slår hurtigt deres skure op og begynder at lede efter AI-guldet. Men det er ikke ligegyldigt, hvor de vælger at slå sig ned. Hvis de vælger at slå sig ned i EU, skal de følge hård lovgivning og omfattende regulering, der lidt svarer til at kræve, at der laves en fuld varmetabsberegning for skuret, inden det overhovedet opføres. Pionererne vil hellere grave guld end lave omfattende og præmature beregninger på varmetabet i deres skur. Læg dertil at bøden for ikke at leve op til de meget omfattende regler er ekstraordinære store.

Et alternativ er Silicon Valley, der er lidt mere som det vilde vest, og hvor regulering indføres i takt med, at guldet findes. Eller i den kinesiske del af Klondyke, hvor man kan bygge, hvis man indordner sig og ikke stiller for mange kritiske spørgsmål.

Hvis EU fortsætter sin meget restriktive regulering, kan man være sikker på, at AI-udviklingen i EU ikke støder den strikse AI Act-regulering, fordi udviklingen slet ikke finder sted i Europa. Og fordi udviklingen sker udenfor EU, hvor andre normer og regler eksisterer, vil de kommende fremmede AI-løsninger helt sikkert støde EU-lovgivningen. Og igen vil nogle drage den forhastede og forkerte konklusion, at mere regulering og større bøder er de rette værktøjer, der skal få globale AI-virksomheder til at makke ret og få AI-udviklingen til at gå i den rigtige (europæiske) retning.

AI for alle

På mange måder minder AI om situationen, da Internettet først kom frem i slutningen af 1990’erne. Det var almindelige mennesker, der først så mulighederne og begyndte at anvende Internettet. På samme måde er AI ikke en elitær teknologi, der er forbeholdt de få eller de store virksomheder. Og den er endda gratis.

ChatGPT er ikke udviklet af internetgiganterne som Google, Apple, Meta, Microsoft eller Amazon, men af nogle få visionære entusiaster, der ønskede at skubbe grænserne for, hvad man kan med LLM (large language models). Det var ikke – i hvert fald ikke i første omgang – et ønske om at blive meget rig meget hurtigt. Der er intet, der forhindrer EU i at lave lignende gennembrud inden for andre digitale områder.

Et anden meget positivt aspekt ved ChatGPT er, at det fra starten findes på dansk. Danskerne skal ikke vente på, at der kommer en dansk version ligesom med Google Assistant, Amazon Alexa og Apples Siri, der først sent fik dansk sprogunderstøttelse. Danmark skal sikre, at der findes dansk træningsdata for alle LLM for dermed at sikre, at dansk sprog og kultur bliver en del af sprogmodellerne. Rettighedshaverne skal naturligvis kompenseres. Hvis vi forhindrer adgang til dansk materiale, vil det kun føre til, at det danske sprog og dansk kultur bliver mindre tilgængelig. Og det er ligeledes til ulempe for dansk konkurrencekraft.

Efterladt på perronen

Nogle mener, at konsekvensen af den nye hårde EU-regulering er, at AI toget blot ankommer lidt senere til destinationen. Hvis det var tilfældet, var det nok ikke så bekymrende. Men realiteten er, at EU risikerer at komme for sent til toget og slet ikke kommer med. Og er AI toget først kørt, kan vi ikke indhente det.

I den digitale verden bliver dem, der er blandt de første også ofte de største. Det gælder alle internetgiganterne, at de var hurtige til at se og udnytte nye digitale forretningsmuligheder. Facebook, Google, Apple og Microsoft har et forspring. Og fordi de kom først, nyder de også de mange fordele, der følger med at være størst og hurtigst. Og man kan ikke bare bygge en europæisk pendant. De gode nyheder er, at internetgiganterne alle er startet som små iværksættervirksomheder. Også AI vil blive domineret af en kombination af nye AI-virksomheder og internetgiganter. Og da EU ikke har nogle internetgiganter, der kan tage kampen op mod de amerikanske, må EU satse på iværksættervirksomheder.

Den, der dominerer AI, dominerer verden

Der er en ny geopolitisk virkelighed, hvor EU må og skal selv. Det er f.eks. usikkert, hvilken støtte EU kan forvente fra USA i den næste præsidentperiode. Ikke mindst krigen i Ukraine har vist, at den globale verden ikke altid er fredeligt sted, der yder beskyttelse til små nationer som Danmark, men et sted hvor man skal være parat til at sætte handling bag sine ord.

Hvis vi ikke springer på AI-toget, inden det forlader perronen, risikerer EU altså at blive en form for frilandsmuseum, hvor en overdreven frygt og en stædig klyngen sig til utidssvarende ideer om regulering kommer til at fastholde et helt kontinent i en tidslomme, fordi vi ikke har været i stand til at udvikle os. Hvis EU skal genvinde sin globale position, må vi lade AI-iværksætterne i EU koncentrere sig om at bygge fantastiske virksomheder, som er bygget på et fundament af europæiske værdier og ikke afvente at fremmede AI-virksomheder invaderer Europa.

Jan Damsgaard er professor på institut for digitalisering, Copenhagen Business School. Udpeget digital vismand af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og medstifter af det faglige dataetiske råd. Medlem af ekspertgruppen der skal rådgive uddannelsesministeren om brugen af AI og ChatGPT i folkeskolen og gymnasiet.