Vi har brug for flere mønsterbrydere i Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Danmarks største udfordring i de kommende år er manglen på faglært arbejdskraft. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, har vi brug for flere mønsterbrydere, som vælger at blive dygtige faglærte.

Her tænker jeg ikke kun på børn af ufaglærte, som bryder mønsteret og bliver faglærte. Men også børn af akademikere, som i stedet vælger at mestre et praktisk håndværk. Vi hører alt for mange historier om unge mennesker, hvor det nærmest bliver taget for givet, at de selvfølgelig skal i gymnasiet – også selv om den praktiske vej ville være mere oplagt for den unge selv.

Alle forældre og unge bør tage stilling med et åbent sind – for den faglige vej kan være meget attraktiv for den enkelte, og Danmark har brug for, at mange flere kigger den vej. Blandt børn i den højere middelklasse eller overklassen er det omkring halvdelen, som selv ender med en lang videregående uddannelse, og kun lidt over 12 procent bliver faglærte.

En faglig uddannelse er ofte den sikre vej til beskæftigelse og god løn. F.eks. er ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer i bund - virksomhederne skriger på dygtige faglærte.

Statistikken i forhold til den negative sociale arv taler desværre også sit eget tydelige sprog. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har målt resultaterne af den nationale test i læsning i anden klasse. Forskellene er enorme. Blandt børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, er der 44 procent, som klarer sig under middel til læseprøven i anden klasse, og kun 14 procent som klarer sig over middel.

Hos børn, som kommer fra den højere middelklasse, er det kun 14 procent, som klarer sig under middel, mens halvdelen klarer sig over middel. Allerede i anden klasse begynder der altså at tegne sig nogle forskelle, og forskellene er også tydelige, når man ser på afgangsprøverne i dansk og matematik.

I forhold til de 43.000 unge, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, og ikke er i gang med en uddannelse, spiller den sociale arv desværre også en stor rolle. Hvis man er barn i en familie, hvor far og mor ikke er på arbejdsmarkedet, er der således næsten 35 procent, som ender uden nogen uddannelse som voksne.

Når den sociale arv bliver for tung, og vi holder os til dem, som ligner os selv, er der meget, som bliver fremmed for os. For mange unge, som kommer fra den højere middelklasse eller overklassen er det en fremmed tanke at tage en erhvervsfaglig uddannelse – sikkert også hos deres forældre. Og det er et problem.

Søgningen til erhvervsskolerne er meget lav, og det betyder, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft til blandt andet den grønne omstilling. Det problem kan vi kun løse, hvis flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Og det er altså i høj grad et spørgsmål om at bryde med den sociale arv og de kendte mønstre.