Pilen peger op for aktierne i de kommende måneder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Første halvdel af 2023 er snart forbi, og der er fortsat ingen recession endnu, selvom det har været forventningen fra de fleste økonomer siden begyndelsen af året.

I USA fortsætter jobskabelsen samtidig med, at de dele af økonomien, der har været mest sårbar overfor renter som for eksempel byggebranchen, er på vej tilbage. Det er et tegn på, at økonomien har absorberet chokket fra højere renter. Samtidig er forbrugernes disponible indkomst begyndt at vokse igen og stiger nu hurtigere end forbruget, som fortsat er stabilt.

Købekraften er vendt tilbage, fordi inflationen faldt, inden der havde været en recession. Det er et andet mønster, end vi har været vant til og et tegn på, at historien denne gang handler om, at vi er på vej tilbage fra et midlertidig fald i produktionskapaciteten.

Samtidig har en stribe ting, som investorerne frygtede, endnu ikke materialiseret sig. Bankkrisen stilnede af, uden at den udløste en bredere kreditstramning, og de amerikanske politikere nåede til enighed om gældsloftet uden at udløse en statsbankerot. Det var ting, der kunne have udløst en recession, men ikke gjorde det.

Den amerikanske centralbank, Fed, satte rentestigningen på pause i juni og har formået at stabilisere likviditeten i det finansielle system. Det har medført en lempelse af de finansielle vilkår, som understøtter væksten på vej ind i sommeren. Indtjeningsestimaterne ser også ud til at have bundet og det peger på, at den kommende regnskabssæson bliver ganske fin.

I USA er der altså ikke meget, der tyder på, at recessionen er nært forestående. Det betyder dog ikke nødvendigvis at recessionen er aflyst. Der kan være forsinkede effekter fra rentestigningerne i mere end et år efter, at de har fundet sted. Effekten af de rentestigninger, der har fundet sted i 2023, mærkes således først for alvor til næste år. Det tager for eksempel noget tid, før de fleste boligejere har omlagt deres lån og mærker at renten er højere.

Fed ser ud til at være opmærksom på det problem. I Europa er nøgletallene svagere, og den europæiske centralbank, ECB, har endnu ikke holdt en pause i rentestigningerne. Også i Europa er forudsætningerne for et opsving fortsat til stede, men risikoen for recession er højere. Det er dog nok Fed, der har størst vægt i en global sammenhæng. Det er også værd at notere, at centralbankerne i både Kina og Japan går i den modsatte retning og understøtter væksten.

Fra et markedsperspektiv skyldes de stigende aktiekurser i 2023 ikke, at økonomien er i hopla men snarere, at det dårlige makroscenario, som investorerne forventede og havde positioneret sig efter, aldrig indfandt sig.

I de kommende måneder kan det løfte aktierne yderligere, men hvis det skal holde året ud, skal vi nok have bekræftet, at Fed og ECB er færdig med renteforhøjelserne, så vi kan fjerne frygten for recessionen mere permanent.