Mor, hvorfor er far flyttet? Og andre vigtige spørgsmål for fremtidens leder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sally hopper i trampolin, som hun plejer, men der er blevet mere stille omme bag hækken. Som jeg naturligvis ikke står og lytter ved ud over det rimelige.

For et par uger siden stoppede Sally midt i noget hopperi og stillede et spørgsmål, som jeg synes fremtidens leder bør tænke over. Der er hele tiden ledelsesrådgivere, der fortæller, hvad der bliver vigtigt for fremtidens leder at tænke over – brug af kunstig intelligens i ledelsesopgaven, håndtering af nye, hybride arbejdsmodeller, indførsel af tvungen fokustid. Den slags.

Det er den pakke, som jeg gerne vil have Sallys spørgsmål fra forleden med i:

”Mor, hvorfor er far egentlig flyttet?”

Egentlig.

Hvad svarer fremtidens leder på sådan et spørgsmål? Omme bag hækken, som jeg ikke lytter ved ud over det rimelige, er begge de voksne ledere, men nu er der altså kun én leder tilbage på matriklen, og den leders svar var ikke meget værd. Syntes Sally, og også mig.

Som jeg har forstået tidens ledelsesrådgivere, er de ikke enige om, hvordan fremtidens ledere bør lede mennesker.

Under coronaen forudsagde nogle af dem for eksempel, at nu kom revolutionen. For hvad skal mellemledere bruges til, når topledelsen opdager, at medarbejderne egentlig godt kan passe deres arbejde hjemme fra køkkenbordet uden kontormøder, afdelingsmøder, koordinationsmøder og statusmøder? Andre forudsagde, at nu ville mellemledere tværtimod blive ekstra vigtige for at fastholde medarbejdernes motivation og virksomhedens værdier i det daglige arbejde. For mig lød begge forudsigelser helt rigtige.

Ledelsesrådgivere er altså ikke enige, men de deler sig ligesom i to opfattelser af, hvordan man bør lede mennesker.

Den, hvor man behandler medarbejdere som børn. Der skal roses for at udvikle sig, have skæld ud for at være sløsede, pustes på knæet, når de falder, hjælpes til at bruge deres tid rigtigt - uden at tage initiativet fra dem - og have en version af sandheden, som andre har gennemtænkt. Det sidste er hypervigtigt. For guds skyld, husk det.

Og den, hvor man ikke behandler medarbejdere som børn.

En ledelsesrådgiver anbefalede for to uger siden det sidste. Ud fra billedet af ham har han en alder, hvor man kan huske, hvordan det er at være 10-11 år og hoppe på trampolin med et stort spørgsmål inden i. Som Sallys.

Den korte version af et langt spørgsmål er:

Bør fremtidens leder behandle Sally som et barn eller som et nogenlunde normalbegavet menneske?

I ledelsesrådgiver-faget er medarbejdere nemlig sommetider børn og sommetider mennesker.

Når de skal have en ny strategi forklaret, er det meget vigtigt med stormøder og workshops og plancher, der fylder otte kvadratmeter. De små pus sættes ind i alt. Men når alle i virksomheden i månedsvis har vidst den var gal, kan de samme medarbejdere – som de modne og fornuftige mennesker, de jo er – naturligvis klare sig med en kort orientering. Om behovet for personaletilpasninger og at de berørte fik besked i morges.

Hvis medarbejdertilfredsheden og produktiviteten skal øges, er det en dokumenteret succesfuld metode at tvinge medarbejderne til at dele deres tid op i blokke. Som de har gjort hos Sunset Boulevard. I én blok må man kun holde møder, i en anden kun koordinere, i en tredje kun arbejde. Medarbejdere kan virkelig godt li’ at få deres tid forvaltet som elever i 3.a.

Men som de velovervejede og fornuftige mennesker, som medarbejdere jo er, elsker de ifølge ledelsesrådgivere også at få frie rammer og tillid til at tilrettelægge deres arbejdsdag selv. Dét gavner medarbejdertilfredsheden og produktiviteten. Mens detailstyring og micromanagement er det absolut værste af alt.

Sallys far er flyttet, og for et par uger siden spurgte hun hvorfor ude på trampolinen. Altså hvorfor egentlig.

Ledelsesrådgivere har tit så gode og interessante svar på, hvad der bliver vigtigt at have tænkt over som leder i fremtiden. Derfor:

Hvad vil fremtidens leder styre efter – at medarbejdere er en slags børn, der skal aes på kinden, pustes på knæet, styres via skemaer og have nøje afmålte versioner af sandheden? Eller at medarbejdere er en slags mennesker?

Jeg skal spørge fra mig selv og Sally.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk