Danmark er i konkurrencetoppen – men slet ikke i mål
I sidste uge blev Danmark igen kåret som det land i verden med bedst konkurrenceevne. Men målet for konkurrenceevne indeholder nogle lidt spøjse parametre.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danmark er igen nummer 1 i en international måling af konkurrenceevne. Det skal vi være stolte af. Men hvad kan politikerne egentlig bruge sådan en rangliste til? Den bygger nemlig delvist på et lidt besynderligt grundlag. Det er i hvert fald vigtigt, at gode resultater ikke bliver en sovepude.
Det vrimler med internationale ranglister. Alt fra børns PISA-score til hvor digital et land er. I Danmark jubler vi tit over de her lister – vi ligger nemlig oftest i toppen.
I den her uge har Danmark igen i år indtaget førstepladsen i global konkurrenceevne. Det viser den nye rangliste over global konkurrenceevne fra Institut for Management Development (IMD).
Lad mig slå en ting fast: En førsteplads er en meget positiv indikator for, hvor erhvervsvenlig Danmark er. Men det er faktisk umuligt at konkludere, at Danmark er det mest konkurrencedygtige land i verden.
For hvad er global konkurrenceevne i det hele taget? Konkurrenceevne handler om, hvor nemt det er for et land at få afsat sine varer i konkurrence med andre lande. Men vi er ikke enige om, hvordan det skal måles. Der findes flere internationale ranglister. Alle måler på forskellige parametre.
IMD bruger hele 336 forskellige kriterier til at lave deres mål. Det er både økonomiske data som vækst i BNP, offentligt forbrug og befolkningens uddannelsesniveau. Men de bruger også data for styrken af landets demokrati og hvor udviklet miljølovgivningen er, hvor mange kvinder, der sidder i det nationale parlament og hvor høj mordraten er.
De 336 kriterier er samlet i fire overgrupper: Økonomisk præstation, infrastruktur, det offentliges effektivitet og erhvervslivets ditto.
Hvis så megen information ikke vægtes rimeligt over for hinanden, mudrer det billedet. Er mordraten vægtet for højt sammenlignet med vores BNP-vækst? Og hvordan vurderer man overhovedet det? På IMD’s rangliste ser man altså på konkurrenceevne i den bredest mulige kontekst.
Det betyder ikke, at ranglisterne er ubrugelige. Den flotte placering skyldes både, at Danmark er et meget erhvervsvenligt land og at borgerne har en høj levestandard.
Førstepladsen er en oplagt lejlighed til at reflektere over, hvorfor Danmark klarer sig så godt. Men også til at overveje, hvor vi kan forbedre os. F.eks. trækker både skattetryk og prisniveau ned i Danmarks samlede score.
De sidste 40 år har vi været rigtig gode til at lave reformer med rettidig omhu. Vi er lykkedes med at øge arbejdsstyrken og hæve dansk produktivitet, bl.a. fordi vi har turde reformere dagpenge, SU og pensionsalder. Det har bidraget markant til Danmarks økonomiske vækst og derfor også danskernes velstand.
Den flotte internationale placering betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage og nyde, hvor gode og konkurrencedygtige vi er. Tværtimod er den vigtigste læring, at netop de økonomiske reformer har bragt Danmark til tops internationalt.
Selvom IMD’s mål er en smule diffust, kan vi stadig bruge det til at blive klogere på, hvilke knapper vi kan skrue på for at gøre det endnu bedre.
