Virkeligheden blev glemt før vedtagelse af reform af uddannelser

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er i den grad behov for, at vi sikrer og konstant udvikler sammenhængskraften imellem uddannelserne og arbejdslivet. Det gælder fra gymnasierne og til de højere uddannelser på universiteter og handelshøjskoler.

Eksemplerne på dette er mange – fra EUX, til professions-bachelorer mv. men også på Master-niveau er der eksempler på seriøse initiativer, der med stor opbakning fra både uddannelses- og erhvervslivet fokuserer på dualismen i forhold til teori og praksis.

Den nye reform, som netop er vedtaget på Christiansborg, har ført til ændringer på flere områder. Dels en satsning på at få flere af de såkaldte erhvervskandidater, dels en forkortelse af den ”klassiske” master-/kandidatuddannelse – for at øge gennemløbshastigheden.

Intensionerne er gode, men det afgørende er naturligvis, at de velmente tanker også kommer til at fungere i praksis.

Længere tid til erhvervskandidaten?

Et af de vigtige reformelementer for regeringen handler om, at vi skal have flere studerende ned ad den vej, som kaldes Erhvervskandidaten.

Vælger man denne rute, handler det om fire år (i stedet for den nuværende toårige kandidat), og hvor man så går i skole ca. halvdelen af tiden og er på arbejde/i praktik ca. halvdelen af tiden.

Med al respekt for, at mange opgaver/job kan udføres på deltid, er fire år rigtig lang tid at være på halv kraft to steder. Det er muligt, at rådgiver- og projektrelaterede brancher kan få denne model til at virke for dem, men for ”almindelige” virksomheder er det derimod svært at få et optimalt flow ift. det interne og eksterne samarbejde, hvis man over så lang tid er på deltid. Og muligheden for at påtage sig et ledelsesansvar er også begrænset – måske ikke umuligt men nok heller ikke realistisk.

Ingen mulighed for at kombinere teori og praksis

Et andet element er, at den nuværende cand.merc. skal skæres ned fra de nuværende to år (120 ECTS) til 1,3 år (75 ECTS). Det svarer til, at der – i hvert fald efter universiteternes målestok (ECTS-point) - sker en reduktion på næsten 40 pct. af (ind)læringsniveauet, hvilket i sig selv er kritisk.

Respekt for, at regeringen har erkendt, at vi i erhvervslivet har behov for endnu flere kompetente medarbejdere, og at man derfor gerne vil øge gennemløbshastigheden. Den sorte bagside af dette velmente initiativ er dog, at muligheden for de studerende i forhold til at kombinere uddannelsen med seriøse praksisorienterede forløb i samarbejde med en eller flere virksomheder bliver ikke eksisterende. De kommer reelt til at opholde sig i klasse- og eksamenslokaler fra start til slut.

Så det kan godt være, at vi får de unge mennesker igennem cand.merc.- og andre master-uddannelser et halvt år hurtigere, men vi mister til gengæld muligheden for at give de studerende det vigtige kompetenceløft, der ligger i at kunne kombinere teori og praksis.

Et skoleeksempel fra Aarhus BSS

Med opbakning fra en kreds af virksomheder, der omfatter Salling Group, Bestseller, Arla, Rema 1000, Jysk, Danish Crown og KFI, lykkedes det i 2019 at sætte skub i udviklingen af en helt ny og målrettet cand.merc-uddannelse inden for Commercial & Retail Management på Aarhus BSS.

Her fungerer det sådan, at de studerende i mange tilfælde har et studiejob i en af de tilknyttede virksomheder eller på andre relevante arbejdspladser. De fleste er i praktikophold/internships i virksomheder, der er relevante i forhold til uddannelsen, og de skriver som oftest også deres afsluttende hovedopgave i samarbejde med disse. Det første hold startede i september 2020, og alt i alt vil ca. 250 - for erhvervslivet attraktive - kandidater have færdiggjort uddannelsen, når det næste hold dimitterer i denne måned.

If it works don´t fix it

Virkeligheden er den, at projektet med cand.merc.-uddannelsen i Århus, som i øvrigt er en af de mest søgte CM-uddannelser i Smilets By, er et bevis for, at vi med de eksisterende rammer har skabt en løsning, som man andre steder med stolthed kunne kopiere.

Uddannelsen tager reelt et år og ni måneder. Det er under halvt så lang tid som erhvervskandidaten, der tager hele fire år. Og det er kun seks måneder længere end den ”nye” version på et år og tre måneder.

Realiteten er, at de studerende tilrettelægger deres cand.merc.-uddannelse på den måde, at de holder sig tæt til skolebænken de to første semestre. Herefter tager rigtig mange af de studerende nogle fag hen over sommeren (i ind- eller udland). Det 3. semester er så dedikeret et praktikophold med tilhørende projektopgave, og i 4. semester handler det om at skrive hovedopgaven - typisk i samarbejde med en virksomhed – og typisk den virksomhed, som de så fortsætter med at arbejde i efter afslutning af uddannelsen.

Langt de fleste master-studerende har i dag et relevant erhvervsarbejde ved siden af studierne, og evt. nye reformer skal sikre, at vi ikke ødelægger muligheden for at fastholde, at dette er muligt.

Lad os i et tæt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet udvikle videre på de gode produkter, der allerede findes og inden for de rammer, der eksisterer i stedet for at sætte alt over styr med nye og uigennemtænkte reformer.