Grundskolen er nøglen til at skabe flere faglærte

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Andelen af unge, der vil være faglærte, er faldet. I 2022 var det 20 pct. af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse, som søgte ind på en erhvervsuddannelse. I år er det 19,4 pct., viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Dermed er vi langt fra den politiske målsætning om, at mindst 30 pct. af eleverne skal søge ind på en erhvervsuddannelse i 2025 – en målsætning, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i øvrigt for nylig udtalte, at ingen med forstand på sagerne længere tror på.

Det er ikke fordi, der mangler politisk fokus. Politikere og fagfolk inden for uddannelsessektoren er tilsyneladende enige om, at erhvervsuddannelserne har et imageproblem – at uddannelserne er langt bedre end deres rygte. Derfor handler det om at tale erhvervsuddannelserne op, lyder løsningen.

Det kan virke ligetil, men det har det vist sig ikke at være. Det er helt åbenlyst svært at bryde med den udbredte opfattelse af, at erhvervsskolerne er mindre fine end gymnasierne.

Hvis man spørger lederne på landets virksomheder, som desperat mangler faglærte, retter de først og fremmest deres håb mod grundskolen. Seks ud af 10 af Ledernes medlemmer peger på mere vejledning til folkeskoleleverne om erhvervsuddannelserne som en løsning. Andre løsninger, som undervisning af høj kvalitet og mere fleksible muligheder for at vælge mellem praktik og skoleforløb, kommer længere nede på listen.

Selv er jeg ikke i tvivl om, at vi skal sætte ind i grundskolen, hvis vi skal skabe flere faglærte til et samfund, hvor der risikerer at mangle op mod 100.000 faglærte i 2030.

Jeg er enig i, at 9. og 10. klasses-eleverne skal vejledes mere i retning af erhvervsuddannelserne, så de får større kendskab til, hvilke muligheder et liv som faglært byder på. Jeg tror, at alt for få af de unge er klar over, at man som faglært står med gode muligheder for at blive både iværksætter og leder.

Men kendskabet til erhvervsuddannelserne skal ikke kun øges gennem vejledning. Der er også brug for brobygningsforløb, hvor de unge får mulighed for at snuse til de erhvervsuddannelser, som interesserer dem. Samtidig bør alle elever komme i erhvervspraktik, og de elever, der har særlige behov, skal kunne forlænge deres praktikforløb.

Derudover skal undervisere fra erhvervsskolerne være en naturlig del af grundskolen – særligt på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eleverne kan arbejde med at løse opgaver af samme slags, som man vil møde på en arbejdsplads.

Vi skal kort sagt sørge for, at grundskolen i tillæg til det teoretiske også rummer flere praktisk orienterede tilbud. Det akademiske niveau i skolen skal vi under ingen omstændigheder gå på kompromis med. Men hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi uddanner tilstrækkeligt mange faglærte, er det helt nødvendigt, at vi bringer mere af virksomhedernes hverdag og virkelighed ind i skolen.

Og her står landets ledere klar til at hjælpe. Det ved vi, fordi vi har spurgt dem. Derfor bør der være langt større fokus på at gøre brug af den enorme ressource, der er derude.