Havplanen misser gylden mulighed for de blå erhverv

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Regeringens Havplan vil skabe plads til natur og vedvarende energi og hjælpe fiskerierhvervet til bæredygtig omstilling. Umiddelbart positivt; men dykker man ned under overfladen, mangler planen ambitioner og forståelse for, at havet ikke kan inddeles i zoner. Man misser det holistiske perspektiv og dermed muligheder for integration, synergier og sameksistens blandt erhverv, fauna og fisk. Det er tid til et paradigmeskifte i ”det blå landbrug”.

Årtiers forurening, udledning af kvælstof og rovdrift på marine ressourcer har betydet, at havets økosystemer er i så elendig forfatning, at de ikke kan klare mere uden at kollapse. Og så kan vi vinke farvel til en grøn omstilling af havet. Men tænker vi nyt, og lader det afspejles i vigtige politiske instrumenter som Havplanen, kan havet bidrage positivt til omstillingen af hele vores samfund.

Et hav af muligheder

Fra Havhøst-netværket ved vi, at regenerativ dyrkning af tang, muslinger og østers i naturvenlig skala bidrager til at revitalisere livet i have, fjorde og bælter. Afgrøderne i ”havmarken” forvandler affaldsstrømme af næringsstoffer til velsmagende mad, de binder CO2, øger biodiversiteten og blæser nyt liv i vores kystvande. Ved at integrere erfaringer som disse kan vi skabe balance i de marine økosystemer og et hav at spise af.

Potentialet er næsten så uendeligt som havet selv. Regenerativ havdyrkning og naturskånsomt fiskeri kan f.eks. foregå i og rundt om havvindmølleparker. Her kan skabes energi over havet, mens man dyrker blå afgrøder med et positivt miljø- og klimaaftryk under overfladen. Synergier som disse står der ikke et ord om i Havplanen.

Drop zoner og kasser

Havplanens største problem er generelt, at den er tænkt i zoner og kasser, mens havets mange muligheder ikke tænkes ind. Der er f.eks. udpeget tre mindre beskyttede områder, som blandt andet forbyder bundtrawl. Men det er i fjorde, hvor der i forvejen ikke fiskes meget med bundslæbende redskaber. Planen burde have flere sammenhængende beskyttede områder, som udover et forbud mod trawl også blev beskyttet for bl.a. råstofudvinding og dumpning af havneslam.

Tænk nyt

Der er stort behov for at tænke nyt, når det kommer til vores spiselige, marine ressourcer – og her kommer den regenerative dyrkning ind. Der er kun få fisk tilbage, særligt i de indre farvande, og det betyder, at det kystnære, skånsomme fiskeri har svære kår. Det kan regenerativ havdyrkning ændre på ved at tilbyde fiskerne en ny, supplerende indtægtskilde. Ved at opsætte havmarker kan fiskerne være med til at ”reboote” havets økosystemer til at tiltrække rejer og fiskeyngel, der så igen tiltrækker større fisk.

Det er der heldigvis flere kystfiskere, der er ved at få øjnene op for, men forhindringerne for at nå derhen er alt for store i dag. Hvis erhvervsfiskeriet skal lykkes med at gå nye veje, kræver det nytænkning og et paradigmeskifte flere steder – og i særdeleshed hos politikerne.

Der er så mange muligheder i det store blå. Men det kræver, at vi griber dem – og ikke blot fortsætter med den sædvanlige kassetænkning, som Havplanen lægger