Skal din bolig rives ned?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sommeren er over os. Temperaturmålinger sætter rekord flere steder i Europa. Klimaforandringerne er til at få øje på. Det varme vejr samt hurtig omstilling i vores økonomi har imidlertid også sendt priserne på energi ned. Normaliseringen betyder, at boligejernes interesse for at energirenovere deres huse er aftaget betydeligt, i forhold til den interesse der var, da krigen brød ud i Ukraine. Det viser omnibus tal vi løbende analyserer på fra Voxmeter. Det økonomiske incitament til at energirenovere er smeltet bort i sommervarmen.

Boligejerne bør dog være meget mere optaget af at klimarenovere deres boliger, end tallenes tørre tale viser. I løbet af i år bæres et nyt bygningsdirektiv igennem EU-systemet og lidt afhængigt af, hvordan det ender, så vil en stor del af boligmassen stå et sted, hvor det er ganske uafklaret, hvad der skal ske. Aktuelt er direktivet i triologforhandlinger mellem Parlamentet, der er meget ambitiøse, Kommissionen der også er ambitiøse, men dog mindre ambitiøse end Parlamentet og Ministerrådet, der forhåbentlige er mere pragmatiske.

Hensigten med direktivet er, at bygningsmassen i 2050 skal være Co2-neutral. Allerede i 2030 og frem ønsker man at have nogle ambitiøse trin, der skal reducere Co2-aftrykket fra bygningsmassen. Der vil formentlig ske ved, at der løbende stilles krav til, at man løfter de ejendomme med dårligste energimærker op i energiklasse. Alt sammen lyder dette meget godt i en tid, hvor vi ikke kommer uden om at tage vores klima alvorligt. Det ændrer imidlertid ikke på, der er en række problemer ved denne tilgang. Det første problem er, at tidsfristen er helt til hest.

Umiddelbart lyder år 2050 som langt ude i fremtiden, og forandringerne står jo og banker på. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt, at man holder sig for øje, at hvis man gør ejendomme med et bestemt energimærke ulovlige, får det stor betydning for finansieringsmulighederne af de pågældende ejendomme. Kan man ikke få finansieret en ejendom, bliver den de facto værdiløs. I hvert fald er der pludselig meget få købere til ejendommen. I Danmark har vi tradition for, at realkreditlån gives med 30 års løbetid. Så her er farten for høj til, at kæden kan blive på. En betingelse for at få et realkreditlån er, at den pågældende ejendom er lovlig. Derfor vil man rent kreditfagligt næppe stå i kø for at finansiere ejendomme, der har udsigt til at blive ulovlige. Er det udsigten, kan man sige, at så kommer der i hvert fald et kraftigt incitament til at energirenovere og det kommer hurtigt.

Det næste er imidlertid om det praktisk er muligt. Ser man på, hvor de ejendomme, der har de dårligste energimærker, er placeret, vil man se, at de typisk er placeret i yderområderne af vores land. Hertil kommer en overrepræsentation i Nordsjælland. Nordsjælland skal nok klare sig, men mange andre steder som ude på landet, er det næppe muligt at udskifte træpillefyret med et fjernvarmeanlæg. Uden at være energikonsulent er det min opfattelse, at rigtigt mange boliger ikke vil kunne løftes tilstrækkeligt i energimærke til at kunne blive lovlige. Skal disse ejendomme så bare rives ned? Eller skal der arbejdes for en undtagelse for landdistrikter?

Det sidste store spørgsmål er, hvem skal udføre disse energirenoveringer? Givet at tidsfristen ser ud til at blive meget kort, bliver der helt sikkert mangel på materialer og kloge hænder. Hele Europa skal jo i gang på en gang. Næppe noget, der er befordrende i en tid, hvor vi gerne vil undgå overophedning af vores økonomi. Der er mange spørgsmål, der kræver svar i forhold til bygningsdirektivet, men det kan vise sig at være værdifuldt at få langt en plan for, hvordan ens bolig bliver Co2-neutral i en fart.