Økonomiske scenarier: Hvad sker der herfra?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den primære drivkraft for markederne i 2023 har været lettelsen over, at der ikke kom en recession, som de fleste økonomer forventede. Indtil videre er væksten blot gået ned i ’neutralt’ gear. Hvad er så det næste skridt? De seneste 25 års historik kan give et fingerpeg om det mulige udfaldsrum.

Det mest optimistiske scenario er fra slutningen af 1990’erne, da Feds renteforhøjelser udløste en stribe kriser på vækstmarkederne - Emerging Markets. I 1998 nåede væksten lige som i dag ned på neutralt niveau, og efter sommeren gik Rusland statsbankerot. På det tidspunkt var de globale aktier faldet med omkring 20 pct. Kort efter gik verdens største hedge fond (LTCM) fallit og det fik den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), til at gå i panik og sænke renten. Væksten tog fart, inflationen steg og aktiemarkederne endte i en boble: Nasdaq-indekset steg med over 300 pct. de næste 18 måneder.

Det næstbedste udfald fik vi i 2011-2012. På dette tidspunkt forsøgte centralbankerne også at stramme pengepolitikken. I Europa tog stramningerne overhånd og udløste både en gældskrise og en recession, men USA forhindrede en global recession, blandt andet fordi Fed startede seddelpressen igen. På bunden i efteråret 2011 var de globale aktier kun faldet med knap 25 pct.; de nåede til gengæld ikke tilbage til toppen før i 2013.

Der har dog også været mere negative udfald. I slutningen af år 2000 var væksten også kommet ned til neutral, men 2001-2002 fortsatte den med at falde. En moderat recession førte ikke til et stort fald i virksomhedernes indtjening, men de globale aktier dykkede alligevel med 50 pct. i de efterfølgende to år og nåede ikke toppen igen før 2006. Det var en forsinket effekt af historien fra 1998, som fik prissætningen til at blive ekstremt dyr.

Det mest alvorlige scenario kom dog først nogle år senere. I løbet af 00’erne fjernede myndighederne en række tiltag, der siden 1930’erne havde forhindret bankkrak, og resultatet var en gældsfest. Fed hævede renten, og i begyndelsen af 2008 var væksten nået ned på neutral, mens aktierne havde tabt lidt under 20 pct. Væksten fortsatte imidlertid med at falde, og i september gik Lehman Brothers ned. Kombinationen af en økonomisk og finansiel krise førte til et samlet fald for de globale aktier på hele 59 pct., som først var genvundet i 2014.

Historien peger således på mange mulige udfald. Jeg tror, at det mest sandsynlige scenario lige nu er en ’blød landing’, hvor den globale vækst forbliver i neutral i 6-12 måneder, før den tager fart igen 2024.

Jeg tror ikke, at Fed vil gå i panik og sænke renten; til gengæld burde det være nemmere at undgå en ’rigtig’ recession, når væksten også har en stærk finanspolitisk støtte. Risikoen for en finansiel krise er også reduceret efter et årti med faldende gæld i den private sektor. Det vil være en succes fra et økonomisk perspektiv, men vil næppe åbne for store kursstigninger på den korte bane.