Små lyspunkter: Vendepunkter i global økonomi i andet halvår
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Økonomer og investorer har de senere år måttet konstatere, at det unormale er ved at blive det nye normale: Corona-pandemi, krig i Ukraine og følgeeffekter i form at høj energi- og fødevareinflation, forårets bankuro samt tovtrækkeriet om det amerikanske gældsloft og Fitch Rating’s efterfølgende nedjustering af USA’s kreditværdighed, er eksempler herpå.
Ud over det ekstreme klima, er der to andre centrale forhold, som har været usædvanlige:
- Det rentestramningsforløb, vi har været vidner til i Federal Reserve (FED) og den Europæiske Central Bank (ECB) siden sidste år, er med stor margin de mest aggressive, vi har set i nyere tid.
- Samtidig har opbygningen af lagre efter pandemien, og de efterfølgende reduktioner, været større end sædvanligt. Det har bl.a. haft betydelige negative konsekvenser for den globale fremstillingssektor på et tidspunkt, hvor servicesektorerne har haft det godt. Desuden har international handel været underdrejet. Men vi sporer en vending i disse tendenser fra 2. halvår.
Efter 11 renteforhøjelser på i alt 5,25 pct. fra FED over en periode på 16 måneder er det vores forventning, at det er slut. Dette er ikke meldt ud endnu, men kunne meget vel blive antydet af FED’s Jerome Powell, når centralbankfolk mødes til det årlige symposium i Jackson Hole i slutningen af august.
Det vil være en lettelse for de mere rentefølsomme sektor og finansielle markeder, når det måtte ske. Herefter vil man begynde at diskutere tempoet i de kommende rentenedsættelser. Vi forventer, at ECB kommer med en tiende og sidste renteforhøjelse på mødet den 14. september. Inflationen kommer hastigt ned, og vækstudsigterne er svage. Men kerneinflationen er fortsat ”for” høj, og arbejdsløsheden i Eurozonen rekordlav. Derfor er skal der formentlig endnu en renteforhøjelse til, for at flertallet i ECB’s Styrelsesråd tør lette foden fra bremsen.
Der ER enkelte lyspunkter i en global økonomi, som dog fortsat vil være præget af svag/moderat vækst.Frank Velling
De fleste har formentlig bemærket den afmatning, som har været i gang i fremstillingssektoren de seneste år. I USA begyndte nedturen i marts 2021. Det seneste år, har nedturen i høj grad været drevet af en voldsom lagerkorrektion: I kølvandet på pandemien, hvor virksomheder havde betydelige udfordringer med at skaffe dele, har der været en voldsom lageropbygning. Denne aftog som sagt fra sidste sommer og er i år afløst af en decideret nedbringelse af lagre. Dette tynger naturligvis aktivitet og produktion ekstraordinært. Siden januar er forholdet mellem nye ordrer og lagre i den amerikanske fremstillingssektor steget, og de seneste to måneder har det været større end 1. Dette varsler en vending i PMI-indeks for fremstillingssektoren og formentlig en tilbagevenden til vækstniveauer i slutningen af året eller begyndelsen af det nye år.
Ud over disse to forhold har den positive udvikling i forbrugertillid i USA og Europa det seneste år været bemærkelsesværdig. Den sidste del af udviklingen hænger sammen med en positiv udvikling i realindkomster (købekraft) i takt med stigende nominel lønvækst og aftagende inflation. Niveaumæssigt er forbrugertilliden fortsat på et lavt niveau, så det er ikke fordi, man skal forvente et boom i privatforbruget. Men retningen har skiftet fortegn, og det er væsentligt.
Der ER enkelte lyspunkter i en global økonomi, som dog fortsat vil være præget af svag/moderat vækst.
