Købmandssektoren er fødekæde til iværksætter-Danmark
Antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder fortsætter ned, og vi holder sidstepladsen i EU på andelen af selvstændige virksomheder. Det kalder på nytænkning, og vores uddannelsessystem skal være bedre til at inspirere til iværksætteri.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
For nogle dage siden kunne man læse i et Ritzau-telegram, at det går den forkerte vej i ”iværksætter-Danmark”. Antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er faldet med 7 procent i første halvdel af 2023, hvilket er en fortsættelse af tendensen fra sidste år. Tallene kommer fra Det Centrale Virksomhedsregister; trukket af regnskabsvirksomheden Dinero.
Ifølge Dinero er antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er det laveste i fem år.
Det er skidt nyt, konkluderer den succesfulde danske iværksætter Martin Thorborg på tallene. For som Thorborg siger til Ritzau: (…) ”vi har brug for ”hverdagens” iværksættere. Dem, der sørger for, at vores dagligdag fungerer gnidningsfrit. Frisøren, håndværkeren og den lille butik i den by, man bor i. Dem, der leverer en service, vi alle har brug for.”
Jeg kunne ikke være mere enig. Tallene bekræfter videre vores udfordring på europæisk plan. Her viste en undersøgelse fra SMV-Danmark for få år siden en dansk sidsteplads i EU ift. andelen af danskere, der har selvstændig virksomhed; 6.6 procent og en faldende tendens.
Når vi som samfund over flere år får færre, der ernærer sig selv som selvstændige, og får flere lønmodtagere, går vi glip af noget af den virkelyst, skaberkraft og innovation, der ligger i at være selvstændig. De selvstændige er en essentiel del i et land, hvor velfærd er sikkerhedsnettet, der skaber økonomisk og social tryghed – og dermed mindre ulighed. Videre ved vi, at mange nye job skabes af iværksættere, der i mange tilfælde begynder som små selvstændige.
Vi har brug for at knække den negative kurve og vende udviklingen. Uanset om det, som Thorborg mener, kan skyldes eksterne faktorer som inflation, høje renter, økonomisk usikkerhed, krig i Europa og usikkerhed med internationale forsyningskæder.
Vi, som repræsenterer dagligvarehandlen, har nogle helt særlige muligheder. De seneste år har nemlig gjort det tydeligt for mig, at det at være selvstændig købmand, skaber særlig entreprenante personligheder.
Købmandskabet spiller en særlig rolle i udviklingen af skaberkulturen og selvstændighedskulturen. Det at drive en købmandsbutik har mange facetter, højt tempo og med kort afstand fra beslutning til handling. Det unikke ved købmandskabet er, at det har mange kontaktflader og rammer danskere overalt i landet, fra by til land.
Hvert år er der tusindvis af unge mennesker, som enten del- eller fuldtid arbejder i en købmandsbutik. Både unge med boglig baggrund, men især unge som ikke nødvendigvis har lyst til at læse længerevarende uddannelse. Nogle fortsætter karrieren i butikslivet med et mål om at blive købmænd, hvor andre blot arbejder i en periode for at tjene penge til et sabbatår eller understøtte deres studier. Men fælles for dem alle er, at de bliver eksponeret for det at eje og drive sin egen forretning.
Det er ingen tvivl om, at den eksponering har betydning for mange unge mennesker – at opleve tæt på, hvordan det er at have ”hånden på kogepladen” på godt og ondt. At have fødderne under eget bord. At skabe sine egne resultater og høste frugterne heraf.
Derfor er det er min overbevisning, at vores branche og de selvstændige købmænd har en vigtig samfundsrolle. Vi er bl.a. fødekæde for det selvstændige Danmark gennem købmandskabets store berøringsflade, dynamikken i dagligvare butiksdrift, den brede geografiske forankring.
Jeg møder talrige eksempler på købmænd, som gennem årene med deres tilegnede ekspertise f.eks. har reinvesteret deres overskud i ejendomsudvikling rundt omkring i de danske byer, ofte til gavn for deres lokalområde og byudviklingen. Eksempler, som vidner om, at købmandskabet skaber stærke entreprenante kræfter.
På trods af diverse forsøg har vi ikke et uddannelsessystem, som inspirerer til iværksætteri. Vi i Dagrofa vil gerne byde ind med alle vores erfaringer og kultur som et bidrag til at imødegå udviklingen. I dialog med politikere og uddannelsesinstitutioner, så vi kan stimulere flere selvstændige. Det har vi brug for. For den enkelte. For byerne. Og for Danmark.
