Vi har hårdt brug for et nyt paradigme for udenlandsk arbejdskraft

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Så er det i dag, at Dansk Erhverv holder årsdag i Øksnehallen i København. Erhvervslivet og politikere er samlet for at diskutere de helt store udfordringer og muligheder for erhvervslivet og dermed for Danmark. Klima, digitalisering og rammevilkår er på dagsordenen. Men den største elefant i rummet vil være den fremtidige mangel på arbejdskraft.

For netop arbejdskraft vil i mange lande blive en mangelvare af de helt store. De mange meldinger om for få sygeplejersker, sosu’er, ingeniører og så videre og så videre er blot et forskræp. Det bliver værre. Meget værre. For den demografiske udvikling gør, at vi bliver flere ældre og færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder. I år vender den demografiske medvind til modvind, og Dansk Erhvervs helt nye beregninger viser, at vi kommer til at mangle ca. 130.000 kolleger om bare ti år.

Det er vi nødt til at handle på.

Det er både det offentlige og det private, som kommer til at mangle arbejdskraft. Virksomhederne og velfærden vil blive hårdt ramt, hvis der ikke gøres noget. Lige nu hører vi mange forskellige fag tale om en kommende mangelsituation, og at der skal gøres noget på netop det område. Men hvis vi går sådan til sagen, ender det jo bare med at blive en konkurrence mellem de forskellige fag om at tiltrække arbejdskraft og råbe højst. Det bliver det samlede arbejdsudbud jo ikke nævneværdigt større af. Der er brug for reelle og ambitiøse løsninger.

Regeringen har lagt sig fast på at fremlægge reformforslag, der vil øge udbuddet af arbejdskraft med 45.000.

Det er en rigtig og vigtig ambition, som vi i Dansk Erhverv er glad for, omend manglen på arbejdskraft fremover vil kræve, at regeringen øger sin målsætning om at øge udbuddet af arbejdskraft herhjemme med mere end de 45.000 i 2030. Desuden er der et klart behov for at dreje på andre politiske håndtag, herunder flere internationale kolleger.

Udenlandsk arbejdskraft er effektfuldt på den korte bane, fordi de gode folk fra hele verden kan komme til Danmark og arbejde fra dag ét. Og så er det også en god forretning for Danmark. Vi har i dag flere end 300.000 internationale kolleger, og de bidrager årligt med 255 mia. kr. til vores BNP og 18 mia. til de offentlige finanser.

Vi har gennem de seneste mange år været velsignet af en lind strøm af arbejdskraft fra andre EU-lande. Men sådan bliver det ikke ved med at være. For også Europa står over for en strid demografisk modvind. I dag er der 265 mio. borgere i EU og Norden mellem 20 og 64 år. I de næste mange år vil det tal falde. Ifølge FN’s prognoser vil der allerede om ti år være 17 mio. færre i alderen 20-64 år og 45 mio. færre i 2050. Og de ti europæiske lande, som Danmark får flest af vores internationale kolleger fra, vil i 2050 være 35 mio. færre 20-64-årige.

Det er altså på tide i højere grad at se ud over EU’s grænser. Der er brug for et paradigmeskifte for udenlandsk arbejdskraft. Danmark skal indgå partnerskaber med andre lande, der skal sikre, at op imod 50.000 arbejdende personer kommer hertil inden for de næste ti år. Det skal vel at mærke være oven i det øgede arbejdsudbud fra reformerne i regeringsgrundlaget og indvandringen fra andre EU-lande.

I dag kan vi allerede se at andre lande, som også står overfor at få endog meget ondt i demografien, arbejder på højtryk for at sikre sig arbejdskraft fra andre lande ved at indgå partnerskabsaftaler. Konkret arbejder f.eks. Tyskland på partnerskabsaftaler med Jordan, Indien, Vietnam, Ghana, Tunesien, Brasilien og Kenya.

Det arbejde skal Danmark også i gang med. For det kan ikke nytte noget, at vi om en række år kommer rendende 10 sekunder i 12 og forsørger at lave disse partnerskabsaftaler, hvis andre lande for længst har været der før os. Det er det ene ben i Dansk Erhvervs udspil til et paradigmeskifte.

Det andet ben er, at vi skal væk fra, at man som arbejdende udlænding fra et ikke-EU-land bliver mødt med en regulær forhindringsbane af bureaukrati og lange ventetider. At man i udgangspunktet nærmere føler sig mistænkeliggjort end velkommen. I stedet for at have fokus på, hvordan vi holder gode folk ude, skal fokus være på, hvordan vi får flere hertil.

Derfor bygger Dansk Erhvervs paradigmeskifter på disse syv principper:

Jeg er helt med på, at der fra en række samfundsaktører vil komme med automatiske rygmarvsreaktioner på vores forslag. Nogle vil f.eks. sige, at det bare handler om, at erhvervslivet vil have adgang til billig arbejdskraft fra hele verden. Hertil må jeg understrege, at udlændinge, som kommer til Danmark via disse partnerskabsaftaler, skal ansættes på danske løn- og ansættelsesvilkår. Og så er der jo altså også den krølle, at det ikke kun er virksomhederne, som kommer til at mangle hænder og hoveder. Det er både det offentlige og det private.

Andre vil sige, at der jo allerede kommer mange udlændinge hertil, hvorfor der ikke skulle være et problem. Eller de vil måske sige, at man jo bare kan tage fra resten af EU. Her er det netop den første og største pointe, at verden i morgen bliver anderledes, end den er i dag. Manglen på arbejdskraft bliver enorm. Det er dét, som et land som Tyskland for længst har opdaget og handler på. Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer.

Selvfølgelig skal vi fortsat have ambitiøse reformer, sikre at flere udenfor arbejdsmarkedet kommer ind på arbejdsmarkedet, at flere går på fuld tid, at flere arbejder længere og så videre. Men det er og bliver nødvendigt med flere internationale kolleger i Danmark. Det er og bliver nødvendigt med et paradigmeskifte for udenlandsk arbejdskraft.

Dét glæder jeg mig til at diskutere med partilederne og de mange andre gode mennesker, der kommer til Dansk Erhvervs årsdag i dag.