Produktivitet er nøglen til fremtidens velfærd

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Reformkommissionen har i sine rapporter vist, at produktiviteten har været den helt afgørende faktor, når man betragter velstandsudviklingen, målt som BNP pr. indbygger, gennem de seneste 40 år. På den baggrund er det glædeligt, at produktivitetsudviklingen herhjemme stadig ser fornuftig ud.

Gennem de seneste fem år har den gennemsnitlige vækst i industriens produktivitet ligget på 4,5 pct. Det er vældig flot, og kigger man ikke nærmere på tallene, så kunne man godt tænke, at den hellige grav er vel forvaret. Men linder man lidt på låget, så afsløres det, at mere end halvdelen af fremgangen er skabt af medicinalindustrien alene.

Det skyldes naturligvis, at den danske medicinalindustri er innovativ og ekstremt konkurrencedygtig, noget der også afsløres af det faktum, at medicinalindustrien står for ca. en tredjedel af industriens værdiskabelse, men for mindre end 10 pct. af beskæftigelsen. Det er markante tal.

Vi kan glæde os over de store bidrag, som medicinalindustrien yder til det danske samfund i form af beskæftigelse, skatteindtægter, eksport og forskning. Men der er også grund til at kigge nærmere på resten af økonomien.

For sandheden er jo, at vi i de kommende mange år vil have demografisk modvind, så vi har behov for at finde flere hænder. Men vi må også finde svar på, hvordan vi finder de rigtige hænder, hvordan hænderne bliver mere effektive, og hvordan vi får mere ud af de ressourcer, vi har til rådighed. Og det skal endda ske samtidig med, at vi når 70 procent-målsætningen og det senere mål om klimaneutralitet.

Regeringens seneste udspil, hvor der efter planen skal tilføres 900 mio. kr. årligt til erhvervsuddannelserne, og hvor overgangen til videregående uddannelse lettes, er et rigtig godt initiativ. Samtidig bør det dog nævnes, at der også er behov for flere ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede i dansk økonomi. Både fordi det er hænder, der mangler – og kommer til at mangle i højere grad fremover – og fordi det er en type arbejdskraft, der i høj grad er med til at øge produktiviteten i dansk økonomi.

Ekstra arbejdskraft er vigtig, men det er faktisk endnu vigtigere, at produktiviteten øges. Den kan og skal forøges gennem investeringer i ny teknologi, automatisering, digitalisering og i forskning, hvis vi i Danmark skal fastholde vores position blandt de stærkeste økonomier i verden.

Det stiller krav både til udviklingen i de private virksomheder og i allerhøjeste grad til udviklingen i den offentlige sektor. Fælles for begge sektorer er nemlig, at der skal leveres mere i en højere kvalitet og med mindre ressourceforbrug, hvis vi skal have fremgang i velstanden i Danmark i de næste 40 år.