Turen til Sverige er en valutafest – men den får en ende

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Måske har den danske sommer ikke været noget at skrive hjem om, men der står dog til gengæld et fint minde tilbage på min bankkonto: En ganske billig ferie hos vores svenske naboer, med godis, kanelbullar og selv alkohol.

Danske og svenske kroner har altid svinget i forhold til hinanden, men oftest har det været til dansk fordel. Man skal helt tilbage til 1980’erne for at opleve, at den svenske krone havde overhånden.

Manglende udenlandsk efterspørgsel er den overvejende årsag til, at den svenske krone er i knæ, og det er ikke kun valutaen, der har mistet flyvehøjde. Landets økonomi har taget en gevaldig opbremsning med en tilbagegang i aktiviteten på omkring 2,5 procent sammenlignet med sidste år. Så internationale investorers appetit på Sverige og svenske kroner falder. Dertil har vores naboer ikke som Danmark fastkurspolitik, der låser valutaen til euroen.

Boligmarkedet spiller også en rolle. I Sverige afdrager man traditionelt ikke på sin boliggæld i samme omfang, som vi gør i Danmark. De sparer hellere op i særligt udenlandske aktier og investeringsforeninger – hvilket kalder på fremmed valutaer frem for svensk.

De svenske boligpriser tog, ligesom i mange andre lande, en gevaldig tur opad gennem corona-pandemien, og festen blev finansieret med høj belåningsgrad og fleksible renter. Modellen har gjort ondt, da den svenske centralbank, Riksbanken, gik i gang med at forhøje renterne, som modsvar til en inflation, der toppede på 12 procent i maj sidste år.

Derfor er der også tøvet med at hæve renten yderligere som i andre lande, og dermed tæmme prisstigningerne. Problemerne illustreres ved, at svensk inflation i juli lå på 6,3 pct. i juli mod 3,2 pct. i Danmark. Samtidig betyder den lavere rente dårligere afkast på rentemarkedet, og hermed igen mindre efterspørgsel efter svenske kroner.

Det sidste knæk til kronekursen faldt også under corona-epidemien, hvor mange statslige lån blev finansieret via udenlandsk gæld og Riksbanken samtidig øgede beholdningen af udenlandsk valuta. Det rulles nu tilbage, og efterspørgslen efter svenske kroner falder.

Samlet set er det en perfekt storm skabt af både investorer, husholdninger og offentlige myndigheder.

Spørgsmålet er så, om svensk økonomi og erhvervsliv vakler? Svaret er nej - langt fra. Landets kreditværdighed er lige vurderet at være blandt de ni højeste i verden. Selv USA slap ikke gennem det nåleøje.

Så I Formuepleje investerer vi fortsat i Sverige, men er dog i øjeblikket lunkne på det svenske ejendomsmarked, der er højrisiko ovenpå de kraftige stigninger i både boligpriser og renter.

Den svenske krone vil kravle op mod den danske krone igen. Når renterne topper og igen daler, vil vi se svensk eksport stige og husholdningernes gæld blive bragt ned.

Så turen næste år til skærgården eller Stockholm vil utvivlsomt gøre et større indhug på feriekontoen.