Får vi nogensinde den recession? Måske, men økonomien har vist sig meget modstandsdygtig

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er blevet råbt højt og længe om en snarlig økonomisk recession, men indtil videre lader den fortsat vente på sig. Økonomien har vist sig langt mere modstandsdygtig end først antaget, da inflationen begyndte at buldre ukontrolleret afsted for snart et par år siden.

Det gav voldsomme bekymringer, fordi det krævede alvorlige pengepolitiske indgreb, dvs. bratte og hyppige renteforhøjelser fra centralbankernes side. Renteforhøjelser i det omfang, vi har fået, burde alt andet lige betyde, at den økonomiske aktivitet ville blive kvalt, mere end tilfældet har været.

På den måde er centralbankerne indtil videre lykkedes med både at blæse og have mel i munden: At presse inflationen ned uden at kvæle økonomien og sende den ud i recession. Vi er ikke helt i mål endnu med at få bekæmpet inflationen, men der er taget nogle gode lunser, og der er helt klart kommet mere ro på bagsmækken i 2023, hvor det er fair at stille spørgsmålet, om vi nogensinde får den recession, som så mange har råbt på og nærmest efterlyst.

Det kedelige svar er, at vi nok skal få den recession en eller anden dag, men præcis hvornår er der ingen der ved, så dommedagsprofeterne kan se frem til endnu en travl og lang periode. Især hvis økonomierne viser sig lige så modstandsdygtige, som de har gjort indtil videre.

Retfærdigvis skal det siges, at der kan være god grund til nogle af bekymringerne: Helt aktuelt har august ikke haft en alt for prangende start og har taget lige lovligt hurtigt hul på efterårstendenserne med slud og rusk på markederne.

Måneden lagde ud med, at amerikansk økonomi blev nedgraderet, og samtidig er der sået bekymring om styrken i kinesisk økonomi, der viser tydelige skrøbelighedstegn og spirende krise i ejendomssektoren. Men i det store billede er det kurrer på tråden, og den økonomiske aktivitet fortsætter upåagtet af dette. Samtidig har vi været relativt forskånet for dårlige nyheder mellem bankuroen i marts og august.

Investorerne har fået rigeligt med renteforhøjelser

P.t. er det faktisk nøgletal, der er lidt for gode, der har potentiale til at skabe nervøsitet. Senest USA’s detailsalg, der lå noget over estimaterne. Det får straks investorerne til at tænke på flere renteforhøjelser, og det går med det samme ud over aktiekurserne og sender renterne i vejret.

I sidste ende er det også frygt for, at det rammer økonomien, hvis centralbanken ender med at stramme garnet for hårdt. Så titter recessionsspøgelset frem, og det er det, der er så svært i den nuværende situation. Der må helst ikke være for meget tryk på kedlerne, da det kræver flere hidsige renteforhøjelser, men det skal selvfølgelig heller ikke gå så langsomt, at den økonomiske aktivitet svinder ind til ingenting.

Af og til kan man næsten også glemme, at vi fortsat har en verserende krig på europæisk territorium i Ukraine. Den gode nyhed herfra er, at Ruslands økonomi ser ud til at have lidt nogen overlast, og det bringer håb om, at Putins regime måske kan komme i finansieringsproblemer. Dårlig økonomi kan godt hjælpe med at afslutte en krig.

Stabiliseret renteniveau øger forudsigeligheden

Men over alle de dårligdomme og gode ting, der finder sted, stråler renterne som det der egentlig tegner retningen for, hvor vi økonomisk og finansielt set bevæger os hen.

Nu har renterne fundet et nogenlunde stabilt leje – i hvert fald i forhold til 2022, og de værste rentestigninger er ebbet ud. Nu ligger renterne generelt på et højt niveau, som vi ikke har været vant til i årevis. Det har ændret forudsætningerne alle steder i de finansielle markeder – både for professionelle og private investorer og på tværs af aktivklasser, dvs. både aktier, obligationer og alternative investeringer som f.eks. ejendomme.

Ikke desto mindre har renteniveauet stabiliseret sig og er blevet lidt mere forudsigeligt end sidste år, og det gør det f.eks. lidt lettere at være boligejer eller -køber, da man har lidt mere fast grund under fødderne, når lånebeslutningerne skal tages. Det er godt nok dyrere end før, men alene stabiliteten gør noget godt for forudsigeligheden.

Investeringsmæssigt betyder renteudviklingen, at obligationer igen udgør et alternativ til aktier, og det er nok her, at den største erkendelse mangler at ske. Det kan godt være, at obligationer i en vis udstrækning har fundet tilbage i danskernes porteføljer igen, men endnu slet ikke i det omfang, de burde.

Ved at dosere den rette blanding mellem aktier og obligationer er det ellers muligt at investere ”sikkert” uden at tage alt for voldsom risiko. Derfor kan du som privat investor bedre udnytte det nuværende rentemiljø end før, da renterne var lave, fordi du kan supplere porteføljen med obligationer, der giver et stabilt og sikkert afkast af betydning.

En anden god ting ved det stigende renteniveau er, at centralbankerne igen har fået manøvrerum, den dag vi får den omtalte recession. Da vi havde minusrenterne, var værktøjskassen næsten tom, hvis pengepolitikken skulle lempes. Hvis ulven kommer, dvs. recessionen, kan centralbankerne igen skrue på renteknappen i nedadgående retning.

Og så bliver investorer med risikoappetit og boligejere typisk glade igen relativt hurtigt.