Det vigtigste i opskriften på dansk AI-succes er uddannelse

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mens ChatGPT fortsætter sin fremmarch, trækker teknologien en bølge af spørgsmål efter sig. Bølgen har – sammen med de hastige fremskridt inden for kunstig intelligens bredere set – genstartet debatten om, hvad kunstig intelligens kan få af konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Konsekvenserne afhænger i høj grad af medarbejdernes rettigheder og rolle. For at udnytte potentialerne ved kunstig intelligens bedst muligt, er det f.eks. afgørende at inddrage medarbejderne, når der skal indføres nye AI-systemer på arbejdspladsen. Det kan bl.a. ske med afsæt i rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter i EU om digitalisering. Samtidig er det i lyset af nye muligheder for overvågning og kontrol vigtigt at styrke medarbejderbeskyttelsen – f.eks. i forordningen om kunstig intelligens, som nu er inde i de afsluttende forhandlinger.

Og så er der det store spørgsmål om, hvilke konsekvenser AI vil få for beskæftigelsen.

Da Oxford-økonomerne Frey og Osborne for nu 10 år siden fik debatten til at blusse op, lød deres analyse, at lidt under halvdelen af amerikanske job risikerer at blive automatiseret inden for en horisont på 10-20 år. Analysen kunne nemt overføres til andre lande – også Danmark, hvor vi fik Disruptionrådet. Men i takt med at jobmarkederne blev ved med at buldre derudaf, gled bekymringerne i baggrunden.

Nu er der gang i analyserne igen. OECD konkluderer i Employment Outlook fra juli, at kunstig intelligens har haft en meget begrænset effekt på arbejdsmarkedet – indtil videre. Ikke desto mindre er 60 pct. af lønmodtagerne ifølge OECD bekymrede for deres job.

Kunstig intelligens er en teknologi, som på sigt vil blive udbredt til alle sektorer og jobfunktioner, men det tager tid og organisationsressourcer. Goldman Sachs vurderede i marts, at kunstig intelligens helt eller delvist kan automatisere to ud af tre job – svarende til 300 mio. fuldtidsjob globalt set. Og at vækstpotentialet er på hele 7 pct. – såfremt de, der mister deres job, kan finde ny beskæftigelse, hvor de er næsten lige så produktive.

Mens arbejdsopgaver og job forsvinder, vil nye opstå. Det gælder om at gribe dem. Uddannelse er derfor essentielt. Der er al mulig grund til at gå længere end universitetsreformens planer om at sænke deltagerbetalingen markant for dimittender, der har taget en kandidatuddannelse på 1¼ studieår og vil efter- og videreuddanne sig.

Den mulighed skal udbredes til hele arbejdsstyrken, så alle kan tage del i den digitale og grønne omstilling. Der er som bekendt penge i råderummet. Brug dem til at finde langsigtede løsninger for livslang læring. For alle.